Lad mig indrømme noget.
Jeg har haft perioder, hvor det danske landshold trods sejre og jagt på rekorder i længst tid uden nederlag alligevel ikke kom ind under huden på mig. Jeg kunne ikke helt mærke det.
Hvor var spillet, der fik mig til at elske sporten? Og spilleren, der fik mig til at ville tænde for tv'et hver eneste gang? Men noget er altså bare sket over den seneste uge. Der skulle få ting til, men hvor er potentialet bare vildt for vores lille landshold.
Den ene var Andreas Skov Olsen. Det ér Andreas Skov Olsen. En ung mand stadig på jagt efter sit italienske gennembrud i Bologna, men i fuld sving med at vinde i hvert fald min 'amore'. Han tænder kærligheden til fodbold i mig.
Han er sådan en spiller, som jeg vil tænde tv'et for, og som jeg hele tiden håber får bolden. For hvad kan han ikke finde på med bolden for fødderne. Der er så meget kreativitet og spilleglæde i den knægt.
Men det skal jo ikke kun handle om en ung indskifter med et ekstremt talent. Det skal også handle om de andre nye landsholdsstjerneskud Joakim Mæhle, Mikkel Damsgaard og Jonas Wind. Krydderier på et allerede stærkt landshold med profiler fra de allerbedste ligaer. Det skal handle om en fuldstændig perfekt landsholdsuge tilrettelagt og udført af Kasper Hjulmand.
4-0-sejr i Østrig. Det bliver slutningen på en sublim uge med ni point i tre kampe og altså 14 danske kasser.
Kasper Hjulmand kunne ikke have gjort mere. Han har taget et godt skabt Åge Hareide-fundament og bygget noget ekstra ovenpå. Nej, det skal ikke blive fuld konfettikanon endnu, men der er bare så gode tegn på, at vi igen har fået et underholdende landshold.
Det var Kasper Hjulmands første rigtige test som landstræner i Wien, hvis du spørger mig. Med rigtige point på spil frem mod det VM, som Danmark med en favorabel gruppe altså bare skal med til.
Glem England på Wembley og kampene mod Belgien i efteråret.
Det er ikke i en glorificeret træningsturnering som Nations League, at det danske landshold skal vise sit værd og imponere mig. Det er i en VM-kvalifikation, og det gjorde de i gruppens allersværeste kamp.
Det var ikke sprudlende i 1. halvleg, som var taktisk og klog. Det handlede om at være tålmodig og vente på den chance, hvor kynismen skulle sættes ind. Den kom efter pausen og en indskiftning af Andreas Skov Olsen.
På 16 minutter kørte Danmark over Østrig. Og nu er der altså ni point på tavlen som den ene gevinst. Der er også et fem point stort forspring til Østrig og en klar viden om, at de her østrigere også er til at slå på hjemmebane.
Den tid - den sorg. For snart kan støvet lægge sig ovenpå de seneste dages danske målkavalkader, og så kigger vi alle ind i EM-slutrunden til sommer. Det bliver jo mere og mere spændende, når de tre gruppekampe skal spilles på hjemmebane, og den danske selvtillid er til at se fra månen.
Jeg er klar til både testkampe og spekulationer om, hvem der skal klemmes sig med på de sidste pladser i EM-truppen. For det her danske landshold har lige banket noget EM-feber ind i mig - og jeg er sikker på, at det samme gælder for masser af danske fodboldfans hjemme i stuerne.
