KOMMENTAR

Det er i disse dage præcis to år siden, Morten Olsen tog jakken over armen og gik af som dansk landstræner efter 15 sur-søde år. Siden har manden i spidsen for det danske landshold som bekendt heddet Åge Hareide.

Stikker man en finger i jorden i den fodboldinteresserede del af den danske befolkning, synes Morten Olsen ikke just at være savnet. De sidste fire år af hans tid i landstrænerjobbet, hvor to slutrunder i træk røg ud af hænderne på ham, landsholdet og de mange fans, tog hårdt på Olsens ry, rygte og popularitet. På grund af for mange år med pauvre resultater, men også på grund af en spillestil og tilgang, som i den sidste tid var læst af modstanderne og trættende for tilskuerne.

Foto: Lars Møller
Vis mere

Der var brug for noget nyt og anderledes, og det fik vi i dén grad med Åge Hareide. Ikke bare kom der en helt anden personlighed på bænken, der blev også leget med nye systemer, tremandsforsvar og en mere direkte og omstillingsparat spillestil.


Præcis som det snart er to år siden, Olsen stoppede, nærmer toårsdagen sig også for præsentationen af hans afløser. Siden er det både gået op og ned for Åge Hareide, hvis første periode som dansk landstræner i høj grad defineres i disse dage.

Holdningen til Hareide er i overvejende grad positiv, men efter lørdagens kedsommelige og skuffende nullert i den første playoff-kamp mod Irland lagde jeg mærke til, at der på Twitter for første gang kom små pip fra folk ude i stuerne, som tog sig selv i at sidde og savne Morten Olsen. 'Dengang spillede vi i det mindste fodbold', lød ræsonnementet til at være.

Det var bestemt heller ikke god fodbold, det danske landshold spillede lørdag aften. Uanset en dårlig bane og en modstander, der behandlede bolden som en varm kartoffel, var det danske spil af skuffende kvalitet.

Det blev der ikke bare bidt mærke i herhjemme. Uden for landets grænser led de rød-hvides ry et knæk i en kamp, som på grund af sin status som en af bare fire europæiske playoff-opgør havde større fokus på sig end en vanlig dansk landskamp.

 
Pione Sisto formår ikke at score på en stor scoringschance i første halvleg mod Irland.
Vis mere

Holdningen i eksempelvis de britiske aviser var forholdsvis klar. Hverken Danmark eller Irland ville blive savnet ved VM i Rusland. Og baseret på bare den ene kamp kan man desværre kun give dem ret.

Heldigvis har det danske landshold også spillet gode landskampe. Så det hele er ikke så simpelt. Sejren over Polen i september var en svendeprøve, og sejrene over både Armenien og Montenegro var godt, gedigent håndværk. Men havde man regnet med, at de kampe var startskuddet på en længere periode med sprudlende fodbold og kontinuerligt gode præstationer, ser det desværre ud til, man tog fejl.

Foto: Lars Møller
Vis mere

Jeg har stor respekt for Morten Olsen. Hans sidste år var ikke tilfredsstillende, men han er alligevel en afgørende figur i dansk fodboldhistorie. Jeg savner ham imidlertid ikke. Præcis som det ikke var forfærdeligt under Morten Olsen, er det ikke fantastisk under Åge Hareide. Og vice versa. Det er små detaljer, der skiller succes fra fiasko, når man er dansk landstræner.

Alligevel kan vi forvente mere, end vi så lørdag aften, når det hele skal afgøres i Dublin. For det danske landshold bør have kvalitet til mere. Det SKAL have kvalitet til mere. Og det er blevet tid at vise det igen.

Det danske landshold har ry som et godt og positivt spillende mandskab. Det ry må ikke sættes over styr. Styrer Åge Hareide de rød-hvide til VM i Dublin, vil ingen igen nævne Morten Olsen. Gør han det oven i købet med flot fodbold, vil munden for alvor være lukket på alle os, der gik let hovedrystende fra Parken lørdag aften.