Manchester United blev ydmyget i regnvejret.

Rasmus Højlund kom på banen med over en halv time igen, men kunne ikke forhindre et 0-3-nederlag - og ragede en opsigtsvækkende advarsel til sig.

Der sker sgu noget, når Rasmus Højlund kommer ind, og det er ikke hans fejl, at der pludselig bliver lukket to mål ind i den anden ende - men han er stadig uden scoring i Premier League efter 12 kampe.

De positive takter var, at han knoklede løs og tog gode løb, men det kastede ikke noget af sig.

En gang blev han fejlagtigt dømt offside, og en anden gang burde Diego Dalot havde spillet ham, men valgte selv at hakke på mål. Forståeligt var Højlund maksimalt frustreret, for der var United kun nede med en og kunne have vendt kampen.

Han lider virkelig under, at det ikke kører for holdet, og serviceniveauet blandt holdkammeraterne er værre end i en Zara-butik. 

'Så spil mig dog', synes Højlund at kommunikere.
'Så spil mig dog', synes Højlund at kommunikere. Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Den italienske gestikulation var IKKE påskønnet.

Højlund blev flået ned kort efter sin indskiftning og havde straks hånden i vejret for at få dommer Peter Bankes til at finde et gult kort frem.

Det gik dog ikke til Bournemouth-spilleren, men derimod Højlund selv.

Det havde han ikke forventet og rystede sit hoved, da han traskede væk fra situationen.

Dommeren var ikke fan af Højlunds appel.
Dommeren var ikke fan af Højlunds appel. Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Hvis den ene dansker ikke kan, så må den anden.

Philip Billing scorede et smukt mål efter (endnu) en opspilsfejl af Manchester United. 

Bolden endte i venstre side, og den danske midtbanemand fandt masser af plads i modsatte side af feltet, hvor han uimodståeligt steg til vejrs, viste masser af hangtime og headede bolden ind til 0-2.

Han har næse for mål, den gode Billing, og de er påskønnede, selvom denne doms fokus burde være på Danmarks dyreste fodboldspiller, der spiller i en af verdens største klubber.

Philip Billing med et smukt mål.
Philip Billing med et smukt mål. Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Hvordan kan Manchester United gå fra at slå Chelsea på fornem vis og så kollapse mod Bournmouth?

Erik Ten Hags tropper (så længe det varer...) er klar på endnu en skuffelse, når de tirsdag møder Bayern München i Champions League. 

Her skal de vinde og håbe på kryds i Parken mellem FCK og Galatasaray - ellers er de ude af turneringen.