B.T.s dom: Vanvid - pludselig ødelagde han alt
Blot syv minutter på banen, og så havde han gjort alt det, som de andre ikke formåede.

Blot syv minutter på banen, og så havde han gjort alt det, som de andre ikke formåede.

En vis Andreas Cornelius ødelagde alt for Brøndby, da han pressede derbyets enlige mål i kassen og sendte FCK i kæmpe udbrud i toppen af Superligaen.
Læs B.T.s dom herunder:


Wow, så var han der sgu - blot syv minutter efter sin indskiftning! Den evigt skadede, men også FCK-elskede enehersker af luftrummet, Andreas Cornelius.
Matchvinderen fik heldigt skrabet målet ind efter en duel, men det er alle i hvidt bedøvende ligeglade med.


Han startede så stærkt - både i sæsonen og i denne kamp - men han brændte en af kampens største chancer, og pludselig kunne han ikke tæmme en hjørnesofa.
Er den vilde sæsonstart ved at dø ud allerede? Han har spillet ekstremt meget, og det er nok derfor, stjernen ser lidt slukket ud efterhånden.

Det var derby, når det er bedst!
Bortset fra et par budskaber over grænsen, så spillede fansene perfekt op til hinanden, og spillet var lige så intenst, som vi kunne have håbet på.
Det gik tit for hurtigt, til at spillernes teknik kunne være med, men det var underholdende og langt henad vejen en topkamp værdig.
FCK skulle have åbnet målscoringen i første halvleg, og Brøndbys pres i anden burde også have kastet mål af sig, men som så ofte før, så afgør få øjeblikke disse kampe - denne gang stod Cornelius klar som Brøndby-bøddel.

Det var en glædelig overraskelse, men også en, der stak i hjertet.
Brøndby-darlingen Nicolai Vallys fik sit længe ventede skifte til japansk fodbold og blev kort efter alvorligt skadet, så da han kom tilbage til Brøndby Stadion, var det på krykker.
Vallys stod med tårer i øjnene efter den fine modtagelse på den gamle hjemmebane.
Også den tidligere Brøndby-cheftræner Frederik Birk var tilbage på stadion - nu på job som TV 2-ekspert - og han nåede både at kramme gamle venner og få Sydsidens hyldest.


Løverne indtager førstepladsen førstepladsen med mindst fire points forspring, når denne runde er omme.
De kunne ikke have drømt om mere.
FCK genåbner Superligaen med et brag mod guldrivalerne fra FC Midtjylland, mens Brøndby skal op mod Randers FC, der denne søndag overraskende tabte 4-2 mod bundholdet fra Sønderjyske.