Brøndby er kollapset. Søndag blev det til endnu en nedtur, da Viborg vandt med 1-0 på Vestegnen.
Herunder får du B.T.s dom over kampen:


Hold k***, en præstation! Forsvarsspilleren afviste det hele, hver gang Brøndby-spillerne nærmede sig gæsternes felt. Og hvis de rendte ind i ham, så slog de sig gevaldigt på den store Viborg-mur. Han krydrede indsatsen med en overlegen scoring på straffespark.


Puha... han blev jo flået ud i pausen. Efter endnu en totalt anonym indsats. Han skal snart til at vise, hvorfor Brøndby hentede ham i vinterens transfervindue. For efter sådan en kamp her, så har vi i hvert fald ikke svaret på det.

Nul scoringer. Vi gentager: Det var NUL scoringer.
De blågule har endnu ikke formået at score ét eneste Superliga-mål i 2026. Det er jo helt vanvittigt. Og faktisk også uværdigt for en klub af Brøndbys størrelse
Altså, hvad i alverden foregår der? Vi har sjældent set noget lignende.
Klubben fra Vestegnen er i kæmpe krise – og det er ikke kun på scoringsfronten. Foråret har været helt, helt forfærdeligt for Steve Cooper og co.


ALT eksploderede. Tribunerne gik helt amok. Men det var ikke, fordi bolden røg i kassen.
Det var i stedet, fordi gæsternes Thomas Jørgensen bragede et straffespark på overliggeren kort inden pausen. For der gyngede det pludselig på Brøndby Stadion.
Der var både ellevild jubel og en ekstremt stor lettelse lige dér.
Men det er de blågule fans nok fuldstændig ligeglade med nu. For det andet straffespark blev altså braget i kassen af Viborg.

Sikke et drama!
Første- og andenpladsen er for længst afsat, men kampen om tredjepladsen i mesterskabsspillet tegner til at blive helt forrygende.
Brøndby, Sønderjyske, Viborg og FC Nordsjælland ligger alle inden for tre point. Der er SÅ meget på spil de kommende uger.
For lige nu er fornemmelsen, at de fire hold kommer til at slå hinanden på kryds og tværs. Så bare find popcornene frem.

