De nykårede italienske mestre fra Inter tabte lørdag aften med 2-3 ude mod Juventus i et regulært VAR-drama.

Og det var med Christian Eriksen med fra start, som fik 72 minutter på banen.

Danskeren kommer dog næppe til at huske sin præstation for noget særligt i en kamp, der mest af alt vil blive husket for tre kontroversielle straffespark og to røde kort.

Herunder kan du læse B.T.s fulde dom over Christian Eriksen præstation:

Der er vist stadig spillemæssige tømmermænd at spore hos den 29-årige danske landsholdsspiller efter det sikrede mesterskab for blot to uger siden.

Eriksen var i hvert fald fuldstændig anonym i størstedelen af de 72 minutter, han fik på banen mod Ronaldo og co. Og med alle de forgæves meter, han løb, og de få gange, han rent faktisk fik bolden af sine holdkammerater, så kan danskeren ikke være tilfreds, når han lægger hovedet på puden i aften.

Som dansk fodboldfan var det ulideligt at overvære, hvordan Eriksen endnu en gang i en storkamp på ingen måde formår at få sat et afgørende aftryk.

Karakter: 2

Den var svær at få øje på, men Eriksens indblanding i den bold, som Lautaro Martínez opfangede og efterfølgende trak et straffespark ved stillingen 1-0, var nærmest danskerens eneste iøjnefaldende aktion i kampen.

For der var godt nok ikke meget, der lykkedes for den danske stjerne i det, der ellers skulle være ét af Støvlelandets bedste bud på en storkamp. Lørdag var der dog ikke meget 'storhed' over kampens spillemæssige niveau. 'Underholdene' er dog det rigtige ord at bruge om kampen.

Christian Eriksen farer stadig rundt på banen og ligner en person, der ikke aner, hvor han skal løbe hen, når Inter-mandskabet forsvarer.

16 måneder inde i det italienske eventyr ser danskerens mest af alt ud til at være et defensivt hovedbrud i træner Antonio Contes planer.

Op, men det er også kun ganske få procenter. Christian Eriksen kan nemlig trøste sig ved, at han trods alt bliver valgt til det, der ligner Contes stærkeste startopstilling.

Det lignede dog, at der allerede var gået EM-spekulationer i fødderne for danskeren med aftenens præstation. Og det er måske meget betryggende at vide for Kasper Hjulmand, hvis det altså er sandt. Kom så med det EM!