B.T.s dom: Ufatteligt mesterværk - hæng det på Aros!
AGF ER MESTRE FOR FØRSTE GANG I 40 ÅR!
AGF ER MESTRE FOR FØRSTE GANG I 40 ÅR!
Vi troede, de var døde og borte. Vi troede, de ville forgå. Men blå-hvide er de af hjertet. Og 'GF vil altid bestå!
Billedet af AGFs mesterværk skal ikke på Louvre - det skal hjem til Aarhus og tilbedes, som var det større end Tantholdt, Helmig og måske endda Kongen. Den pokal er til ALLE med AGF i hjertet. Læs B.T.s dom over GULD-FESTEN på Vestegnen.


Kasseret i FC Midtjylland, og to år senere tog den tidligere landsholdsspiller sin ultimative hævn over guldrivalerne.
Gigantisk chef i forsvaret, manden bag føringsmålet og en kæmpe forgangsmand i alt, hvad AGF foretager sig.
Ingen frygt - bare fremad. Nu som mester!


Fed måde at fejre sin forlængelse på...
Komplet anonym i 56 minutter, hvorefter han blev hevet ud af Steve Cooper, der havde set nok.
Wass har kæmpe Brøndby-meritter, men er det virkelig ham, der skal vise vejen som Brøndby-anfører stadig?

Kast Tantholdt i åen, lad kong Frederik løbe sejrsrunder i regnbuen og slingr ned ad Vestergade!
Der skal festes til den lyse morgen i Aarhus, for det her er ikke bare stort, det er det STØRSTE, der er sket i byen i dette årtusinde.

Efter tre nedrykninger siden sidste mesterskab i 1986 tilsmiler lykkens gudinde endelig Smilets by, der nu har AL tilladelse til at gå amok!
Busgaden skal lukkes, de hvii'e skal bæres i kongestol gennem byens guldlabyrint, og så kan gymnastikforeningen slå flikflak helt til næste søndag, hvor stadionet i Vejlby vil være på den anden ende.
Der går nok længe, før de lukker deres øjne i Aarhus, og det skal de heller ikke: Danmarks næststørste by er i drømmeland!

Selvom taget fløj af stadion ved begge AGF-scoringer, så var det dog intet mod en vanvittig sekvens i første halvleg.
Brøndby ville have straffespark efter en støvle ramte Sho Fukudas fjæs inde i straffesparkfeltet, men dommer Mikkel Redder afviste.

Brøndby-bænkens assistenter mistede fuldstændig kasketten.
Henrik Hansen fik gult, Kevin Mensah fik gult, og så kom der et rødt kort til et tredje stabsmedlem, før cheftræner Steve Cooper fik voksenskældud af manden med fløjten. Få styr på din butik, lød ordren givetvis.
Pinligt - men Brøndbys drømme om medaljer og europæiske fodbold forduftede formentlig også for næsen af dem lige der.

Godnat Midtjylland, godnat København og også godnat Vestegnen.
AGF har slået dem alle i en sæson uden et rigtigt stadion og et budget, som slet ikke er i nærheden af de tre andre store klubber.
Nu venter der en ekstra Aarhus Festuge og en kolossal fejring i verdens mindste storby.
Find din indre Helmig frem og skrål løs natten lang!