B.T.s dom: Stjal alle overskrifter – drop det nu!
Brøndby er tilbage på sejrskurs efter en kamp, hvor én særlig episode fik følelserne til at boble.

Brøndby er tilbage på sejrskurs efter en kamp, hvor én særlig episode fik følelserne til at boble.

Frustrationerne eksploderer igen efter et kontroversielt straffespark, hvor den 17-årige Brøndby-mand igen indtog en hovedrolle.
Her får du B.T.s dom fra opgøret, der endte med en 3-1 sejr til Brøndby over Randers.

Drop nu VAR.
Lige p.t. gør den assisterende videodommer intet for Superligaen – med undtagelse af at bringe folks pis vanvittigt meget i kog. Fredag var det et kontroversielt straffespark begået mod Raphael Canut, der antændte en hidsig debat.
Uanset om man synes, der er straffespark eller ej, så puster VAR til bålet. Forsøget på at skabe retfærdighed fejler gang på gang, proportionelt med at frustrationerne eksploderer.
Voldsomt uheldigt for Canut, der i forvejen var i modvind efter det klodsede selvmål i nederlaget mod OB i sidste runde.


Plæneklipperen var her, der og alle vegne fredag aften.
For Stig Tøfting sad både i kommentatorboksen og var i studiet i forbindelse med Randers' kamp mod Brøndby, da han skulle dække opgøret for Viaplay.
Men den tidligere Randers-profil var også pludselig nede på græstæppet, hvor han dukkede op inden opgøret.
Tøffe var med til at hylde Randers' holdleder Peer Kam, der fylder 90 år i næste uge.


Fredagens sejr var ekstremt vigtig for Brøndby. De blågule fik sat en prop i den sløje Superligastart, mens virkeligheden er en helt anden for Randers, der nu har tabt fem ligakampe i træk.
Brøndby står foran en pakket uge, hvor man først gæster Gladsaxe Stadion i et spændende pokalopgør mod AB.
På søndag venter et topbrag mod AGF.
Randers skal ud i et dobbeltopgør mod Lyngby. Først i Superligaen og så i en knald-eller-fald-kamp i pokalen.