Det kunne ikke være meget værre for FC Midtjylland, der praktisk talt er ved at forære AGF guldet med en parade af uafgjorte kampe.

Med en skandaløs nullert i Farum kan aarhusianerne fejre mesterskabet med sejr i Brøndby. Læs B.T.s dom herunder:

Man var aldrig i tvivl om, hvem banens bedste spiller var i denne kamp.

Hans fysik er uovertruffen, hans taktiske fleksibilitet er fænomenal, og hans modstandere er direkte bange for ham i duellerne.

Hvis hans stjerne skinner lige så kraftigt til VM, så venter der en et beløb i rekordklassen for FCN.

Mange kunne have dumpet, men desværre ingen så hårdt som FCMs falmende assistkonge.

Han blev lagt i længer af Juho Lähteenmäki og lignede en, der kunne give op hvert sekund. 

Der er så meget ansvar på hans skuldre, efter Franculino, Osorio og hvad de ellers hedder er dømt ude, men han faldt sammen som maratonløber uden morgenmad i mavsen.

Han blev flået ud efter en halvleg.

Man havde lyst til at banke hovedet ned i bordet af at se FC Midtjyllands tilgang til kampen, der kunne sætte AGF under umenneskeligt pres før skæbneopgøret i Brøndby.

For det meste var det uden initiativ, uden fight, uden tro. Og så en ussel plan om at leve på dødbolde og omstillinger. Go'daw do! 

Nok er FCN gode, men det var altså ikke Paris Saint-Germain, midtjyderne skulle op mod. 

FCM havde ikke vundet i Farum siden 2020, og det havde de nærmest bestemt sig for at fortsætte med.

De lod sig dø på Farum Park, og ingen neutral fodboldseer ville have lyst til at grave dem op.

Matchbold AGF - guldet er jeres, hvis I vil.

FCM dør uden støvlerne på.

FCM kæmper altid med om mesterskaberne, men de halter altså stadig lidt efter på fanscenen.

De fremmødte midtjyder gav den gas, men det er simpelthen exceptionelt sløjt, at de ikke kan fylde et mikro-afsnit i Farum, når guldet er på spil.

De havde brug for støtten mere end nogensinde før i denne sæson.

FCMs næste timer og dage kan ende i det totale mareridt.

Hvis AGF sejrer i Brøndby, så mister midtjyderne det mest oplagte mesterskab i mands minde, og torsdag venter så pokalfinalen mod FCK, der har fået ny luft under vingerne under Bo Svensson.

De holder vejret og tør næppe se Brøndby-AGF kl. 18.

FCN er omvendt på bronzekurs med det ene point og kan sikre medaljerne på søndag mod Sønderjyske.