I kan ikke være det bekendt, FCK. 

Københavnerne kom et skridt tættere på Conference League, men der er grund til bekymring efter 0-0 i Turku. Læs B.T.s dom her: 

Islændingen måtte træde til, efter keeperkaos herskede op til kampen i FCK. Dominik Kotarski blev skadet, og nytilkomne Diant Ramaj var ikke rejst med til Finland. 

Det efterlod opgaven i buret til Runarsson. 

Og det løste han ganske flot. Især set i det lys, at forsvaret foran ham stillede ham i op til flere vanskelige situationer. 

Men det siger også alt om kampen, at det er tredjekeeperen, der var dagens mand i skysovs. 

Hvad i alverden er der sket med ham?

På rekordtid er han gået Suzuki eVitara til Suzuki Alto anno 2012. Rystende ringe. 

Japaneren er inde i et dødvande af en formkrise, der bare bliver ved og ved. I det her opgør kunne næste alle FCK-spillere have endt som flop. 

Men Suzukis formdyk er bare ekstraordinært spektakulært, når man tænker på hans imponerende indtog i sin første tid i klubben. 

Gaaaaaaaaaaaab!

Det var på grænsen til respektløst det, FCK leverede i finske Turku torsdag aften. 

Efter en flot præstation i weekenden mod Randers var københavnerne som forvandlet. 

Al energi, al kreativitet, al fodboldglæde virkede fuldstændig suget ud af spillerne. Det var ulideligt at se på. 

Pirjo Tuominen/EPA/Ritzau Scanpix

Inter Turku har leveret fine europæiske resultater, men det her er FC København - de skal blæse en finsk miniput ud af banen. Det må vi kunne kræve. 

Resultatet giver danskerne alle muligheder for at gå i Conference League-gruppespillet, men udtrykket var skuffende. Standarden skal være højere, må man synes. 

I stedet overlod man alt til finnerne, der kunne stå og varme bolden i lange perioder. Absurd. 

Kig væk.

Jeg håber, at flere fans sparede de 15 euro - knap 112 kroner -  som det kostede at få adgang til FCKs kamp. 

Som flere af de danske opgør i Europa var opgøret gemt godt væk på streamingtjenesten SolidSport. 

Hvis I nåede at bruge pengene, må I bede om at få dem tilbage igen. 

Spildte kroner.

FCK-træner Bo Svensson står igen med flere spørgsmålstegn omkring sine spillere, mens han også selv må se indad omkring holdets indsats. 

Allerede søndag har man muligheden for at løfte sig igen på udebane i Superligaen mod Viborg. 

Det er der vist behov for efter de her 90 minutter. 

Vi følger resten af danskerne i Europa lige her i vores liveblog