Efter to tætte semifinaler er FCK i pokalfinalen med samlet 2-0 over Viborg, der blev sendt til tælling i Parken af et drømmemål torsdag aften.
Herunder får du B.T.s dom over kampen:
Sikke en kasse af den tidligere landsholdsspiller! Den glemmer han ALDRIG. Og det gør resten af Parken heller ikke. For det drømmehug fik alle til at måbe på tilskuerpladserne. Lerager prøvede at virke iskold i sin afdæmpede jubelscene, men han måtte alligevel kapitulere, da holdkammeraterne kom løbende med hænderne over hovedet. De var jo i chok over den scoring.
Av, en svær aften for Viborg-backen. Hjemmeholdet havde noget, der alt for ofte mindede om fri passage i slovenerens side. Blev simpelthen flere gange både overløbet og overmatchet af københavnernes offensive profiler. Den kamp behøver han ikke at gense på video.
FC KØBENHAVN
Diant Ramaj 4
Rodrigo Huescas 3
Gabriel Pereira 3
Pantelis Hatzidiakos 3
Marcos Lopez (Ud: 74.) 3
Victor Froholdt 4
Lukas Lerager 5
Mohamed Elyounoussi (Ud: 46.) 2
Robert Silva (Ud: 61.) 2
Jordan Larsson (Ud: 74.) 3
Viktor Claesson 3 (Ud: 85.)
---
Munashe Garananga (Ind: 85.) UB
Magnus Mattsson (Ind: 46.) 3
Andreas Cornelius (Ind: 61.) 3
Giorgi Gocholeishvili (Ind: 74.) UB
Rasmus Falk (Ind: 74.) UB
VIBORG FF
Lucas lund 3
Manuel Mbom 3
Stipe Radic 3
Daniel Anyembe 2
Srdjan Kuzmic 1
Jeppe Grønning (Ud: 81) 4
Thomas Jørgensen (Ud: 74.) 2
Asker Beck (Ud: 61.) 3
Yonis Njoh (Ud: 46.) 3
Renato Junior 3
Serginho (Ud: 74.) 3
---
Isak Jensen (Ind: 46.) 3
Anosike Ementa (Ind: 81.) UB
Charly Nouck (Ind: 74.) UB
Justin Lonwijk (Ind: 61.) 3
Jakob Vester (Ind: 74.) UB
Den er blevet kaldt én af de vigtigste uger i flere år for FCK's vedkommende. Og det forstår man godt.
For med søndagens nervepirrende guldduel mellem københavnerne og FC Midtjylland i sigte, kunne en misset pokalfinale have været starten på en mareridtsuge for hovedstadsklubben. Men sådan gik det ikke.
Og derfor kan Jacob Neestrups mandskab nu i stedet få en decideret drømmeuge, hvis det bliver til en sejr over midtjyderne om blot tre dage.
'Vi har brug for jer! Så stop med at hoppe'.
Hoppeforbuddet gælder stadig i Parken, og derfor viste storskærme flere gange netop den sætning i løbet af aftenens kamp. For Sektion 12, hvor de mest inkarnerede FCK-fans står placeret, hoppede nemlig bare løs.
Fansene er godt nok dødtrætte af det forbud, som klubben dog regner med at fjerne fra starten af næste sæson.
FCK kan juble! For klubben har stadig en gylden mulighed for at nappe The Double for anden gang på blot tre år.
Silkeborg IF venter nemlig senere på måneden i pokalfinalen, som altså nu skal afvikles i Herning. Det står klart, eftersom Brøndby ikke formåede at spille sig videre.
Og der er i skrivende stund intet, der tyder på, at Danmarks nationalarena alligevel kommer i spil – på trods af semifinalernes udfald. Det forstår man jo ikke helt...