Danmark var på randen af et historisk pointtab, der ville have gjort Kasper Hjulmands landshold til grin i hele fodboldeuropa.
Men Yussuf Poulsens hovedstødsscoring til 2-1 20 minutter før tid reddede pointene mod San Marino – men æren slap danskerne ikke hjem med.
Læs B.T.s dom herunder:
Tirsdag den 17. oktober 2023 vil gå over som én af de mest pinlige datoer i dansk landsholdshistorie. Selvom det endte med tre danske point.
Og det er i den grad på tide at stille spørgsmål ved alt omkring Hjulmands landshold. Ikke mindst ved Kasper Hjulmand selv. Hele EM-kvalifikationen har han balanceret på kanten af fiaskoer – men Danmark har til sidst haft den individuelle kvalitet og det fornødne held til at undgå katastroferne – bortset fra ude mod Kasakhstan.
Men i aftes i San Marino fik vi diagnosen. Hårdt og brutalt. Det danske landshold er i dyb krise – og har været det siden første VM-kamp i Qatar. Vi er bare ikke bedre.
Det er skamfuldt og pinligt at se de rødhvide i denne æra. Landsholdet med de mange stjerner i store klubber kunne ikke tøjle et hold af halvtidsproffer, der ville have det svært i den danske 2. division!
Enten er taktikken dårlig, eller også er Kasper Hjulmand ikke dygtig nok til at forklare den til spillerne. Begge scenarier er stærkt bekymrende.
Selvfølgelig er det svært at møde nationer, der 'parkerer bussen' fra sekund et af – men det her er San Marino! Et hold, som ALLE andre lande voldsmadrer! Der er ingen undskyldninger.
Danmark fik sejren – efter en smertelig fodboldoplevelse. Vi skal nok komme til EM i Tyskland til sommer – men lige nu tyder alt på, at det bliver tre kampe, et bad og så hurtigt hjem igen.
Ja, det så du nok – men lad os tale lidt mere om det. Rasmus Højlunds ene sekunds verdensklasse, der reddede Danmark fra en pinlig nullert ved pausen. Han havde brugt det meste af første halvleg på at mundhugges med dommeren og slås med de sanmarinesiske midtstoppere.
Men da Højlund efter 42 minutter pludselig kom i tanke om, at han altså er et stjerneskud i én af verdens største klubber, gav det straks pote.
Det var én dråbe rendyrket verdensklasse i et hav af elendighed, da Højlund fra en spids vinkel trykkede bolden op i nettaget med en kraft, der ville få Roberto Carlos til at udbryde 'hold da op!' Der blev tændt et lille håb midt i landsholdsmørket.
Nu følger en måned med landsholdslede og pres på Kasper Hjulmand. Det kan ikke være anderledes. Han serverede højtbelagt smørrebrød for os i sine første år – men på det seneste har han spist os af med fedtemadder.
Ja, vi har fire sejre i træk – men vi forventer mere. Potentialet i spillermaterialet er stort – og smalle sejre over San Marino, Nordirland og Finland føles mere som nederlag.
Der vil komme en naturlig og forståelig debat om, hvorvidt vi har den rigtige landstræner. Hjulmand har ikke kunnet løsne op for den krampagtighed, som har ligget som en dyne over landsholdet siden Qatar-fadæsen.
Og Hjulmand har kun én mulighed for at kvæle det ulmende oprør – en helstøbt indsats og en klar sejr i Parken over Slovenien om en måned. Ellers går han en meget hed vinter i møde.
