Det var en af de største kampe i Silkeborgs historie – men det blev ikke fulgt til ende.

Silkeborg missede chancen for videre avancement i Conference League og kunne ikke fuldende en perfekt, dansk aften i europæisk fodbold, efter FC Midtjylland havde spillet sig videre i Europa League.

De rød-hvide tabte 0-2 til Anderlecht – og Silkeborgs endestation blev altså gruppespillet.

Herunder kan du se B.T.s dom over kampen:




Wow, så du den aflevering i – næsten – bedste Joakim Mæhle-stil?

Midt i anden halvleg flækkede han en aflevering – godt nok ikke med ydersiden – tværs over banen og ind i feltet. Der skulle ikke mange centimeter til, før det havde duftet af noget, der meget passende kunne fejres med belgiske vafler.

Og så var Engel grundstenen i mange store SIF-offensiver, der tvang Anderlecht til konstant at være vågne – i første såvel som anden halvleg.




Anders Klynge, den præstation kan du ikke prale af i morgen!

I en situation, hvor dit hold i forvejen var under pres grundet gæsternes scoring i minutterne forinden, satte du dine holdkammerater under yderligere pres med det røde kort.

Det var sgu bare dumt, for at sige det lige ud – og gjorde 1. halvleg ærgerlig.



Silkeborg IF

Nicolai Larsen 4
Oliver Sonne 4
Tobias Salquist 3 (Ud: 86)
Joel Felix 3
Lukas Engel 5
Stefan Thordarson 4
Mark Brink 3 (Ud: 45.)
Anders Klynge 1
Kasper Kusk 3 (Ud: 86)
Nicklas Helenius 2 (Ud: 70.)
Sebastian Jørgensen 3

---

Pelle Mattson 3 (Ind: 45.)
Tonni Adamsen UB (Ind: 70.)
Alexander Lind UB (Ind: 86.)
Søren Tengstedt UB (Ind: 86.)

Hvorfor f**nden kom bolden aldrig i mål?!

Silkeborg havde et utal af chancer og var klart det bedste hold i anden halvleg. Det blev uden tvivl de spildte chancers kamp for Silkeborg. Kæmpe nedtur – også med tanke på konsekvensen ved, at måltavlen forblev 0 – og Anderlecht 1.

Men respekt! Det var stærkt kæmpet, når størstedelen af kampen blev spillet med ti mand.

Intet tv-signal, mål til Anderlecht og rødt kort til Silkeborg – alt sammen inden for fem minutter. Er det de værste fem minutter i meget lang tid?

TV 2s tv-signal gik kortvarigt ned, men det kunne ikke være sket på et værre tidspunkt. Anderlecht bragte sig foran, og dermed var det kun dem på lægterne, som fik målet at se.

Og kort efter begik Anders Klynge et kæmpe koks i defensiven, da han rev sin modstander ned og fik direkte rødt. Av, av, av for nogle minutter! De endte med at blive fatale for hele kampen.

Resultatets reelle betydning er nok det, der bliver snakket om, når folk i Silkeborg og omegn mødes på arbejdsgangene fredag morgen.

Silkeborg havde alle muligheder for videre avancement. Uanset hvad, kan man ikke sige noget til Silkeborgs præstation i Conference League. Sikke en præstation, vi trods alt vil huske – og det er også værd at snakke om i morgen.