FC København sled sig til en vigtig sejr på udebane over græske PAOK i Conference League.

Dermed nappede Jess Thorup og co. førstepladsen i gruppen, og det dufter for alvor af europæisk fodbold i København efter nytår.

Et ualmindeligt skidt FCK-forsvar sørgede efter blot syv minutter dog for, at PAOK let kunne bringe sig foran. Men to flotte angreb af danskerne gjorde, at først Peter Ankersen og derefter Pep Biel kunne sende de tre point til København.

Herunder kan du læse B.T.s dom over kampen:

To assists fra den hollandske stjerne giver ham titlen. Højrebacken var rykket et skridt længere frem på kanten, og det var nu ret godt set af Jess Thorup. Først serverede han nemlig bolden til Peter Ankersen, der bankede bolden i mål, hvorefter han fandt en fri Pep Biel, som skød tre point til københavnerne. Læg så dertil, at han bidrager med et voldsomt løbepensum, og du har en stærk indsats.

Karakter: 5

Han kæmpede, som han bedst har lært, men han lykkedes ikke med noget som helst. Det var slet, slet ikke den unge komets aften i Grækenland, hvor han havde det svært på venstrekanten. Bøving har efterhånden spillet flere kampe under niveau den seneste tid, og spørgsmålet er da også, om Jess Thorups snart har mere tiltro til ham i forhold til en plads i startopstillingen.

Karakter: 1

PAOK

Alexandros Paschalakis 3
José Ángel Crespo 1 (Ud: 62.)
Enea Mihaj 3
Ioannis Michailidis 2
Vieirinha 3
Stefan Schwab 4 (Ud: 86.)
Jasmin Kurtic 3
Andrija Zivkovic 3
Diego Biseswar 3 (Ud: 86.)
Omar El Kaddouri 3
Karol Swiderski 3 (Ud: 71.)

---

Lucas Taylor 3 (Ind: 62.)
Chuba Akpom UB (Ind: 71.)
Thomas Murg UB (Ind: 86.)
Georgios Koutsias UB (Ind: 86.)

FC København

Karl-Johan Johnsson 4
Peter Ankersen 3 (Ud: 74.)
David Khocholava 4
Nicolai Boilesen 3
Victor Kristiansen 2
Lukas Lerager 4
Jens Stage 3
Kevin Diks 5
William Bøving 1 (Ud: 62.)
Jonas Wind 3 (Ud: 86.)
Pep Biel 4 (Ud: 86.)

---

Isak Johannesson 3 (Ind: 62.)
Ruben Gabrielsen UB (Ind: 74.)
Rasmus Højlund UB (Ind: 86.)
Andri Baldursson (UB (Ind: 86.)

1,2,3,4 berøringer skulle der til, før FCK fik sat et mønsterangreb sammen ved udligningen til 1-1. Og hvis Jess Thorup slikkede sig om munden, da han kunne se første side i fodboldens angrebsbog folde sig ud, så forstår man ham godt. En dyb bold op til Lukas Lerager, der lagde den af med hælen til Jonas Wind, som efterfølgende sendte bolden ud til Kevin Diks, som prikkede bolden videre til en fremadstormende Peter Ankersen, der sendte bolden i kassen. Hvor var det angreb vildt at se!

Wow, for en afbrænder af Pep Biel efter blot 13 minutter. Hvordan kunne han næsten undgå at score på den? Totalt fri i feltet ramte den spanske stjerne bolden helt forkert og sendte den forbi PAOK-målet. Den chance skulle have været sendt i kassen. En overraskende afbrænder af den lille spanier, som ellers har været træfsikker for københavnerne i efteråret. Den glemmer han (og mange andre) ikke lige foreløbig.

Det tre point var enormt vigtige for Thorups mandskab, da Slovan Bratislava relativt let besejrede Lincoln med 4-1 tidligere på aftenen. For med sejren har FCK sørget for, at holdet er snublende tæt på, at der kommer europæisk fodbold i København efter nytår. Én sejr i de sidste to kampe er nemlig nok for københavnerne til at sikre videre avancement.