Fra Galehus til guldrus – AGF kan løfte mesterskabspokalen, og nu skal der skråles 'Malaga' natten lang, festes til den lyse morgen og drømmes om Champions League efter en sejr på 6-2 over Viborg.

Andre kan skyde en hvii' pil efter den fest, som Aarhus får. De har Helmig, de har Kongen – de har det hele! Læs B.T.s dom herunder:

Skødstrups svar på Lamine Yamal hedder Frederik Emmery, og der går simpelthen et sug gennem hele stadion, lige så snart han får bolden.

Alt kan ske, og det gjorde det i dag. Et chokmål efter 30 sekunder og så to oplæg. Bare wow!

Og så er han kun 19 år. Han burde være udskiftet og ført væk i første halvleg, så storklubberne holder fingrene fra ham i dette transfervindue.

Han har været så god hele sæsonen, men backen blev simpelthen kørt rundt og taget ud som første mand.

Han må græmme sig over kampens resultat, men også at det nu er Brøndby, der skal i Europa Playoff mod FCK i stedet for Viborg. 

Av, en nedtur!

Længslernes vingesus er forbi!

Voksne mænd og kvinder kunne ikke holde tårerne tilbage, da mesterskabet kom hjem til Aarhus.

Gymnastikforeningen gik op mod giganterne fra FC København, FC Midtjylland og Brøndby med amerikanske millioner i ryggen, men de be-hvii'e-ste, at penge ikke er alt, hvis man kan slå ned som et lyn.

Direktør Jacob Nielsen og bestyrelsesformand Lars Fournais har forvandlet galehuset til en guldgrube, den Brøndby-fyrede sportsdirektør Carsten V. Jensen har tegnet de store linjer, og den tidligere landsholdshelt Jakob Poulsen har holdt den roligste hånd på træner-roret, mens Smilets By er gået amok.

Alt sammen mens holdet er husvild og stadig ikke har en lejekontrakt på det milliarddyre nye stadion i Kongelunden, der skal stå klar i foråret 2027...

I har ventet 40 år mere på det mesterskab, så slip det hele løs, Aarhus!

Billederne fra Vejlby, Tivoli Friheden og midtbyen bliver vi aldrig trætte af. 

Kongen overraskede alt og alle og dukkede op på Superligaens ringeste stadion, og jubelbrølet var enormt, da AGF-majestæten blev vist på storskærmen.

Men ikke nok med det.

Så dukkede Kongen af Aarhus, Thomas Helmig, også op og spillede sit ultimative AGF-hit ‘Malaga’ kort før kickoff.

Det gav gåsehud over hele kroppen, og ja, selv Kongen måtte lige filme den smukke sekvens.

Helmig kom, så og sejrede i Vejlby.
Helmig kom, så og sejrede i Vejlby.

Die Meister, Die Besten, Les grandes équipes, The champions!

Verdens bedste klubturnering kalder på de danske mestre, og de kan allerede nu sætte et fedt kryds i kalenderen 17. juli, når der trækkes lod til kvalifikationen, der starter i anden runde.

Inden da skal AGFerne dog en tur på Tangkrogen, ned i Busgaden og måske endda i åen for fejre et af de vildeste mesterskaber i Superligaens historie.

Det bliver hvii'e-underligt!