Lyt til artiklen

FC Midtjylland gjorde det – det danske hold går videre i Europa League efter en sejr på 2-0 over Sturm Gruz.

Begge mål blev scoret af Anders Dreyer.

I en gruppe, hvor alle fire hold, Feyenoord, FC Midtjylland, Lazio og Sturm Graz, lander på otte point, slår ulvene sig videre i kraft af en bedre målscore på andenpladsen. Feyenoord tager førstepladsen.

FC Midtjylland 4-3-3

Bortset fra kampens første kvarter var det ikke meget olie i de schnitzler, som Sturm Graz sendte mod Jonas Lössl, der kunne glæde sig over en meget koncentreret indsats fra sine markspillere. Kun en enkelt gang i anden halvleg måtte han lige råbe vagt i gevær, da en bold fik lov at passere forbi alle.

Begynder at tage mere og mere ansvar i forsvaret og var en vigtig brik mod slutningen, hvor han gav mange dessiner til de unge spillere, da Sturm Graz fik lagt et lille pres. Han kunne godt være sin indsats bekendt.

Det skulle bare have været en stille og rolig dag på kontoret, hvor han kunne smække sine fodboldstøvler op på hovedlænet foran sig på de stadig nye udskiftningsbokse på MCH Arena og slappe af. Men så gik Henrik Dalsgaard i stykker under opvarmningen, og han røg direkte ind på græsplænen – Gartenmann løste opgaven med stor kompromisløshed. Var lige ved at dumme sig til sidst med en fejlaflevering, men blev reddet af Sviatchenko.

Temperaturmåleren i danskernes forsvar var tilbage i startopstillingen og styrede som altid, hvordan holdet skulle tackle de angreb, der kom fra østrigerne. De prøvede underligt nok med høje bolde, men så har man bare ikke læst sine lektier godt nok. Der var intet nemmere for Sviatchenko end at dirigere de kugler enten tilbage mod Sturm Graz eller lige snitte dem videre til Paulinho.

Kulden havde ramt Herning, og Paulinho trak i en langærmet undertrøje, ligesom han også trak sig mere tilbage, end man plejer at se. Her var han til gengæld også god til at stå imod Sturm Graz' indlæg, mens hans egen ditto sjældent ramte en medspiller.

Den svenske kriger var kommet sig over sine småskavanker og pyntede på det her hold, hvor han især fik presset østrigerne til at lave fejl, og selv om han mod slutningen af kampen tog sig lidt til bentøjet, blev kampen lige så  gennemført som hans præstation, og han var tæt på en assist til allersidst.

Du kan være sikker på en ting. Hvis Emiliano Martinez afleverer en pasning, der gør stadion en smule usikker, og den så bliver tabt, så tonser han rundt efter den med så fart og intensitet, så holdkammeraterne ikke engang når at følge med. Det er bare sådan en medspiller, alle gerne vil være på hold med, og han viste også sine offensive kvaliteter, da han lavede en tunnel på anfører Stankovic op til det andet mål.

Med al sandsynlighed var det her brasilianerens sidste optræden i europæisk fodbold for FC Midtjylland, inden han rykker videre til sit amerikanske eventyr hos Portland Timbers. Der var som altid lidt gaver til publikum fra den teknisk begavede fodboldspiller. Men inden det bliver til et farvel, skal klubberne lige blive enige om de sidste detaljer.

Den unge mand har så sandelig gjort opmærksom på sig selv i Europa League, og man fik helt ondt af Dante på venstrebacken, fordi han bare var overmatchet. Det blev da også til et tidligt gult kort til backen, men når Lazio-spillere dumpede testen mod det danske stjerneskud, gav det selvfølgelig også sig selv, at Sturm Graz' mand ville vælte rundt på græsset, når Isaksen lavede et frontalt angreb. Dante blev – nok heldigt for ham – flået ud i pausen, så Isaksen ikke gjorde mere skade på ham. Det hjalp bare ikke Sturm Graz som hold, det viste oplægget til 2-0 med al tydelighed.

Han kunne ikke have lyst op på et bedre tidspunkt. Om kun fire dage udtager Kasper Hjulmand sin trup til VM, så det er med at gøre sig til over for landstræneren. Det første mål var bare godt Dreyet ind, det andet fik det, den skulle. Graz-træner Christian Izler følte sig i løbet af kampen også provokeret af FCM-stjernens fald, da han ikke fik et frispark, men en stille og rolig jysk gemyt som Anders Dreyer lader sig ikke påvirke af den slags.

For anden kamp i træk i Europa League fik den hurtige mand chancen for at fremvise sine kvaliteter, som FC Midtjylland har omkring 17 millioner kroner for. Det blev til et halvforkølet spark ude fra distancen, mens hans andre gange erobrede boldene fra sine modstandere, der undervurderede hans hurtighed, men så klokkede Chilufya fuldstændig i det. Det skal snart til at være med ham, chancer får han rigeligt af.

---

Skiftet ind efter 67 minutter i stedet for Edward Chilufya. Den unge mand med det kæmpe talent er rigtig gode venner med den bold, det er tydeligt. Flytter bolden med elegance og kan blive en stor gevinst i fremtiden.

Skiftet ind efter 67 minutter i stedet for Evander. Fik givet den alt, hvad den kunne trække, og det var lige, hvad der var brug for.

Skiftet ind efter 67 minutter i stedet for Paulinho. Kom ind og gjorde sit job, intet mere, intet mindre.

Skiftet ind efter 89 minutter i stedet for Erik Sviatchenko. UB

Gustav Christiensen skiftet ind efter 90 minutter i stedet for Anders Dreyer. UB

Det er bare godt set af spanieren, at han skulle gå med en lille væver type som Anders Dreyer som forreste mand, og opgaven er løst – FC Midtjylland er med i Europa Leagues 1/16-finaler til foråret. Det spillede på hele banen.