Med en enkelt dansker i startelleveren trodsede Manchester United den massive rolle som underdog og sled sig til et betydningsfuldt point mod Arsenal.
Kampen bød på lovende danske takter, men forstærkede også Brian Riemers allerstørste hovedpine inden landsholdsudtagelsen på tirsdag.
Her får du B.T.s danskerdom over opgøret mellem Manchester United og Arsenal, der endte 1-1.
Det var formentlig i mangel på bedre, at den rutinerede dansker fik chancen fra start for det stærkt decimerede Manchester United-hold, og han vekslede det formentlig ikke til ekstra stjerner i manager Ruben Amorims bog.
Tidligere har han sammen med Bruno Fernandes været omdrejningspunktet for Uniteds offensive ouput fra midtbanen, men søndag var han stort set usynlig.
Hans kvaliteter kom på ingen måde til sin ret i en kamp, der heller ikke passer en aldrende Eriksen synderligt godt, hvor Arsenal alle dage ville være det dominerende hold.
Til gengæld lagde han et flot stykke arbejde for dagen under de horrible arbejdsbetingelser og gjorde, hvad der blev forlangt af ham: Han kæmpede røven ud af bukserne!
Vi fik ikke danskeren at se fra start, men mindre kan altså også gøre det!
Rasmus Højlund kom ind med et kvarter tilbage af kampen i en periode, hvor Manchester United lignede et hold, der var ved at tabe det hele på gulvet kort efter Arsenals udligning.
Men den tidligere drønskarpe spydspids kom ind med en fandenivoldskhed og en iver efter dét forløsende mål, som vi alle ventede på, der kortvarigt fangede Arsenal-forsvaret med bukserne nede.
Han blev aldrig afgørende, men han fik 15 lovende minutter plus tillægstid på banen – og det kan vise sig afgørende for danskeren – læs mere om det herunder.
Rasmus Højlund er inde i en skæbnesvanger periode – og det er sørgeligt at være vidne til.
Selv efter en udmærket præstation i Baskerlandet i midtugen, hvor der – hold nu fast – var ros til danskeren i de engelske medier, kunne Ruben Amorim alligevel ikke se ideen i at starte danskeren inde i aftenens brag.
Og det rejser altså nogle store spørgsmål, der må være Brian Riemers allerstørste hovedpine, inden han tirsdag skal udtage landsholdet til de altafgørende Nations League-kampe mod Portugal.
Bevares, Højlund skal nok komme med – det hersker der ingen tvivl om. Men et dansk landshold starte med en angriber inde, der ikke har kunnet fejre en scoring siden 12. december – og i øvrigt ikke har scoret på landsholdet i over et år?
Tiden må vise det, men blandt andre hattrick-kometen Mika Biereth må tænke sit, hvis det bliver tilfældet.
Han er the man for the big occasion, og så er Bruno Fernandes velsagtens den eneste spiller i truppen, Manchester United kan regne 100 procent med i øjeblikket.
Søndag var absolut ingen undtagelse, og da Alejandro Garnacho fik tilkæmpet sig et frispark på kanten af feltet, stod det nærmest skrevet i sol, måne og stjerne – et magisk øjeblik var i vente.
Og den portugisiske magnifico, som han bliver kaldt på Old Trafford skuffede ikke. Det eksploderede fuldstændig på det ikoniske engelske stadion, da den kælne portugisiske fod overlistede David Raya i Arsenal buret og satte United på kurs mod det umulige.
Som dansker trænger ét spørgsmål sig dog på: Hvor var du henne, Eriksen? I hans gyldne dage stod der Christian Eriksen skrevet med blokbogstaver på et frispark som det.
Det gør der bare ikke længere, og med klaphatten kan man ikke andet end at ærgre sig bare en lille smule over, at der ikke var et dansk islæt over et øjeblik som det.
Ruben Amorim har af flere omgange gjort det klart, at denne sæson allerede er krøllet sammen og kylet i skraldespanden i hans hoved, men ikke desto mindre er der faktisk stadig håb om metal for den kriseramte danskerkoloni.
Torsdag skal det afgøres, om De Røde Djævle kan spille sig videre i Europa League, når Real Sociedad gæster Old Trafford, efter Højlund og co. fik 1-1 med fra Baskerlandet.
Det ville være et plaster på et åbent kødsår, men alt andet lige vil det trods alt pynte, hvis den sovende gigant kan hive et trofæ hjem i den næstmest prestigefyldte europæiske turnering.