Danmarks nye landshold var på vej mod et gammel resultat, før debutanten Patrick Dorgu reddede det hele med sin første boldberøring.

Det lignede en god gammel 0-0'er, men hvem andre end Patrick Dorgu skulle reddede dagen? Scoringen til 1-0 blev dog efterfulgt af beskæmmende scener, som ingen gider se på, så det lunede ekstra godt, at anfører Højbjerg lukkede kampen til 2-0 i tillægstiden.

Det danske landshold så fortsat ud til at være i den slags problemer, der får en til at tage sig til hovedet og vride det hårdt.

Der manglede længe MÅL - men så er det godt, at man nogle gange kan få helt uventet hjælp.

Patrick Dorgu gjorde det, som de andre danskere forsømte, og scorede det forløsende mål, men så brød helvedet løs.

Schweiz og Danmarks kamp i foråret 2024 endte også i kaos, fordi Morten Hjulmand gik i flæsket på Granit Xhaka, men denne gang stak det helt af i ondskab på banen.

Det var grotesk at se, at stemningen kunne blive så grim på så kort tid. Beskæmmende.

Danmark holdt med to mand i overtal (!) hovedet koldt og gik ikke med på at kortslutte, som Schwiez, der tabte al den fatning, som de bragte dem til EM-kvartfinalen for få måneder siden.

Rødt kort til Granit Xhaka, der var anden schweizer med en tidlig badebillet.
Rødt kort til Granit Xhaka, der var anden schweizer med en tidlig badebillet. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nyt, nyt, nyt!

Lars Knudsen ny landstræner, Højbjerg ny anfører, Grønbæk som ny offensiv profil. Kunne vi så se forskel på det nye landshold og det, der endte i ottendedelsfinalen uden en sejr under EM? 

Faktisk ja!

Der skulle fart på og spilles nedad bakke mod mål, som var man gået offpiste i de schweiziske alper. Særligt blev det symboliseret ved den nye Rennes-styrtløber Albert Grønbæk, der både spillede småt og godt samt langt og lækkert.

Dorgu dukkede op på det helt rette tidspunkt.
Dorgu dukkede op på det helt rette tidspunkt. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Holdet er dog på ingen måde i synk som et schweizisk urværk, og Kasper Dolberg og Christian Eriksen kan slet og ret ikke følge med i samme prestempo, som holdet ser ud til at ønske.

Danmarks modstandere satte schweizerkniven ind mod de danske backs, der også skulle finde deres nye roller og blev overspillet indtil flere gange.

Kort fortalt: Mere fart, mere risiko, mere underholdning. 

2-0 er en regulær drømmestart, selvom det holdt hårdt.

Du kan se B.T.s karakterer til spillerne lige her.

Man kunne godt på forhånd have været lidt i tvivl om, hvem der ville blive den vokale leder på sidelinjen, for Daniel Agger var en sand indpisker og styrmand, da han var landsholdsanfører, men Lars Knudsen tog teten, som hans titel også lagde op til.

Landstræner-debutanten var kølig på sidelinjen, som stod han i sin landskamp nummer 50, men så også ud til at konferere konstant med sine assistenter.

Vikaren havde ikke sendt klassen til rundbold - der var ingen tid at spilde med at få det nye landshold til at klikke.

Danmark møder Serbien i Parken søndag, og det skal - i modtsætning til EM - give tre point, for at fortsætte den gode start i gruppen, hvor de to bedste går videre til Nations Leagues knockoutkampe, nummer tre går i playoff om at blive i A-gruppen, og nummer fire ryger ned.

Der var kun 26.024 tilskuere på besøg i Parken til første kamp efter EM, men der burde komme flere til næste opgør, for der var lovende takter. 

Vi kan i hvert fald ikke vente!