Brøndby vandt søndag aften stensikkert med 2-0 over Silkeborg efter en kamp, hvor der skete noget, som aldrig må ske igen.

Herunder får du B.T.s dom over kampen:

NOAH NARTEY

Vi føler, vi har givet den til ham en del gange efterhånden. Men der er ikke noget at gøre. Han får den igen. For det unge stjerneskud er i forrygende form. Klart Brøndbys bedste spiller de seneste mange uger. Gør det så nemt for holdkammeraterne, mens han selv er pivfarlig foran kassen. Banker han på til en landsholdsudtagelse, Brian Riemer?

MADS FREUNDLICH

Pyha... en hård dag på kontoret for midtbanespilleren. Sammen med flere af holdkammeraterne brugte han primært det meste af første halvleg på at løbe efter Brøndby-stjernerne, og det gule kort gjorde det ikke nemmere for ham. Blev pillet ud i pausen.

Cooper-effekten. Det kan ikke være anderledes.

Waliseren har bare gjort et eller andet ved det her Brøndby-mandskab, efter han overtog trænersædet i september.

Han har fået flere af de unge spillere til at sprudle, og han er ikke bange for at chokere alle ved at sende talenter på banen fra start til fordel for andre store navne. Se bare søndag aften, hvor han gav 20-årige Mathias Jensen en plads i startopstillingen.

Man ved aldrig, hvad Brøndby-træneren pludselig kan finde på. Men det er også enormt befriende.

Brøndby-fansene var utilfredse med kamptidspunktet.
Brøndby-fansene var utilfredse med kamptidspunktet. FOTO: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der var stille på Jysk Park de første 10 minutter opgøret. Bomstille. For både Brøndby-fansene og Silkeborgs ditto havde varslet et koordineret stemningsboykot på grund af utilfredshed med de sene aftenkampe.

Det gav flashback til corona-dagene uden tilskuere, og det understregede bare, hvor forfærdeligt tv det var dengang. Gør det ALDRIG igen, tak!

Derudover havde begge fangrupper medbragt et par bannere med stikpiller til dem, der sidder med ansvaret for kampplanlægningen. 

'Shhh... Børnene sover' og 'I ødelægger dansk fodbold', stod der blandt andet.

Silkeborg-fansene var heller ikke tilfredse med tidspunktet.
Silkeborg-fansene var heller ikke tilfredse med tidspunktet. FOTO: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Brøndby har kurs mod toppen. 

De tre point luner gevaldigt hos de blå-gule, der i den grad kan dufte FCM og AGF. To hold, som i øvrigt mødes mandag i et brag.

Silkeborg kom derimod en smule ned på jorden igen efter to sejre i træk, og den dårlige start på sæsonen er stadig ikke glemt. Det bliver de også mindet om i Søhøjlandet, hver gang de tager et kig på stillingen. For der er ikke langt til de nederste pladser.