FC Københavns GIGANTISKE krise fortsætter. Søndag led storklubben et pinligt 1-2-nederlag til OB på udebane.
Herunder får du B.T.s dom over kampen:


HOLD OP, en arbejdsindsats af midtbanespilleren. Han moste københavnerne. Hver gang, de kom i nærheden af ham. Overstrålede jo samtlige spillere inde på midten. Altafgørende for fynboernes vilde forvandling i anden halvleg.


Hvor var han? Rørte han bolden? Vi er stadig i tvivl, må vi indrømme.
En fuldstændig anonym indsats af den brasilianske angriber, som faldt sammen med resten af FCK-holdet efter pausen. Han har fået rigtig mange chancer den seneste tid, men han har slet, slet ikke grebet dem.

'Sker det nu? Er det virkelig sandt? Ser vi syner?'
Man forstår godt, hvis FCK-fansene sad med netop de spørgsmål, da der blot resterede 10 minutter af søndagens kamp. For her så hovedstadsklubben ud til at vinde.
Men ak... endnu en gang viste københavnerne, hvor skrøbelige de er, og hvor meget krisen kradser. De kan simpelthen ikke finde ud af at sætte 90 gode minutter sammen. I stedet bragede de ind i en kæmpe nedtur. Igen. Hvor er det hamrende ringe!
FCK har ikke vundet en Superliga-kamp siden 23. november. Det er altså 112 dage siden. Det er sgu en skandale. Nej, hvor er det pinligt.


Det var ubehagelige billeder midt i første halvleg.
FCK-kaptajnen Thomas Delaney måtte nemlig lade sig udskifte efter 37 minutter, fordi han var blevet ramt af sygdom, lød det i TV 2's kommentering.
Og han lignede da heller ikke en mand, der havde det ret godt. Han så faktisk svimmel ud, da han forlod banen.


Superliga-katastrofen bliver bare ved med at fortsætte for FCK.
Rystende. Chokerende. Absurd. Ja, vi kan snart ikke finde på flere ord til at beskrive tilstanden hos de forsvarende mestre. Det er jo helt, helt elendigt, det de præsterer. Klubbens fans er i chok. Endnu en gang. For i skrivende stund ligger klubben nummer otte (!!!) i Superligaen.
På Fyn kan man derimod juble. For drømmen om syvendepladsen – og dermed en mulig vej til Europa – lever i bedste velgående.

