Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

FC Midtjylland er pokalmester 2022.

I en pokalfinale af dårlig kvalitet vandt Bo Henriksens mandskab 4-3 på straffespark, efter den ordinære kamp sluttede 0-0.

Evander blev helten for pokalvinderne, da han scorede på det afgørende spark. Forinden havde Ayo Okosun, Erik Sviatchenko og Kasper Larsen brændt på deres forsøg.

Herunder kan du se, hvordan B.T.s udsendte vurderede spillerne fra de to hold.

OB (4-2-3-1)

Bernattergalen har været udskældt for sine fejl i løbet af sæsonen, men efter 112 minutter leverede han sæsonens vigtigste redning! I starten virkede det som om den unge målmand for alt i verden ville undgå at lave endnu en fejl på den største scene, når han uden helt vildt pres sendte bolden udover sidelinjen.

Nordmanden kunne være ambassadør for Duracell, som han spæner op og ned ad højresiden, hvor han kommer frem til et utal af indlæg, der ikke altid finder sin mand. Det gjorde indlægget til Sabbi, der dog ikke fik sparket igennem.

 

Lange Larsen har elimineret sine personlige fejl og er blevet mere og mere sikker, som sæsonen er skredet frem, og som makkerskabet med Ivancevic er faldet i hak. Han virkede rolig og var sikker i sine indgreb, selvom FCM-driblerne forsøgte at løbe om hjørner med ham. Særligt mod Sisto i starten af den forlængede spilletid!

 

Det startede med en usikker clearing for OBs nye serbiske jernmand, men kort efter høstede han et kæmpe bifald for sin kølige måde at spille bolden ud af pres på. Han er vokset for hver kamp og stod igen ofte rigtigt placeret.

Er du gal en vigtig clearing på stregen efter 95 minutter! Zlatans tidligere holdkammerat er vokset i OB, siden klubben hentede en konkurrent til venstrebacken, og allerede tidligt i kampen var han redningsmand i en farlig 3-mod-2-situation. Offensivt var der gode raids og fint samspil med Frøkjær.

 

Knap 15.000 OB-fans råbte ‘skyyyyyd’, da bolden tilfældigt dumpede ned for fødderne af Okosun, der ramte den helt skævt, så Sabbi måtte spurte ud til hjørneflaget efter den. Okosun havde det svært mod FCMs driblere og mistede en farlig bold til Isaksen, men mindst en gang vandt de lange ben også bolden fra Evander. Og så serverede han en kæmpe chance til Svendsen, da han satte panden på et hjørnespark.

(UD 80) Igen og igen og… Nephews hit kunne nærmest være skrevet om Tverskovs evne til at rydde op, når der er fare på færde. Holdkammeraterne kan altid stole på styrmand-Tverskov, der trods sin nye titel som far op til finalen ikke så ud til at være hæmmet af manglende søvn. Med bolden var han sikker som altid og leverede en fremragende dyb bold til Sabbi.

(UD 102) Sabbi var i hopla med sine udfordringer og hurtige kombinationer, og han var konstant en trussel mod FCM-forsvaret. Den sidste procents skarphed manglede igen både i den sidste aflevering og ved skudchancerne – eller som da han ikke fik sat foden rigtigt på bolden en meter fra mål efter Mickelsons indlæg. Historien gentog sig midt i anden halvleg.

(UD 74) Stadion kogte, da han følte sig snydt for et straffespark efter et flot løb mellem to FCM-forsvarere. Den unge elegantier var aggressiv i sit pres, hvilket Dalsgaard fik at smage, da de havnede i en spurtduel, som Frøkjær vandt. FCM-anføreren kunne glæde sig over, at Frøkjærs efterfølgende indlæg sejlede langt forbi medspillerne i feltet.

 

(UD 68) Halvdelen af stadion holdt vejret i spænding, da Svendsen sendte Frøkjær afsted mod målet mellem to FCM-spillere. De to OBere kombinerede generelt godt, men nordmanden var den mest anonyme af OBs fire offensive esser.

 

OBs offensivprofil elsker de store kampe, men han virkede nærmest overtændt fra kampens start med blandt andet et dumt frispark begået mod Anders Dreyer. Det var ikke tuneserens bedste OB-kamp, selvom han kombinerede godt med Sabbi.

Indskiftere:

(IND 68) Han lignede ikke en 18-årig, der blev skiftet ind til sin første pokalfinale, da han tre minutter før tid snød Dalsgaard og hamrede mod mål, hvor keeperen dog stod rigtigt placeret. I fem sekunder troede OB-fansene, at akademidrengen skulle blive pokalhelt.

(IND 74) Forsøgte at tage en omstillingsbold med sig med hovedet, men det lykkedes ikke, og ellers nåede Fenger ikke at vise sig synderligt meget frem.

 

(IND 80) Anføreren og Odense-drengen slutter på toppen med en pokalfinale og drager mod nye eventyr. Han sagde farvel med et godt spark fra pletten.

(IND 102) Uden for bedømmelse.

 

Andreas Alms mandskab er blevet mere roligt med Tverskov på midten og Ivancevic i midterforsvaret, og samtidig har de ryddet ud i den perlerække af personlige fejl, der har kostet mange point i Superligaen. I pausen før den forlængede spilletid leverede han en peptalk med spillerne i en cirkel omkring sig. Det hjalp ikke.

 

FC Midtjylland (3-4-3)

Sidste arbejdsdag blev en udflugt til Brøndby uden det store at lave, for det var ikke en finale, der bliver husket for noget godt fodboldspil. Dermed havde han også kun en enkelt redning i de første 120 minutter. På straffesparkene kom han dog på overarbejde og viste sig som en helt. Sådan siger man farvel og tak på bedste vis til sine kolleger.

Superligaens bedste spiller... ahr. Ikke lige i dag. Der var ikke engang meget tidligere Championship-spiller over ham. Slet ikke når han taber skuldertacklinger til Mads Frøkjær-Jensen. Præstationen var præget af en række fejl i pasninger og tæmninger. Vavro ville ikke være imponeret, men han er også gået på sommerferie.

Når først Claus Steinlein og Svend Graversen skal på den helt store shoppingtur denne sommer, er Daniel Høeghs dage som fast mand i startopstillingen talte. Hvis han overhovedet fortsætter i klubben. En af hans sidste aktioner blev den flyvende redning. En vigtig én af slagsen.

Det er ikke i en pokalfinale, at man i løbeduellerne vil ligne én, der sparer på benzinen, men det gjorde han altså. Uden at anstrenge sig kom Sabbi over en halv banelængde forbi Juninho, der også fik skældud af landsmanden Evander i første halvleg, fordi han atypisk for en brasilianer hakkede boldene op i lag, som fodboldspillere ikke kan nå op til.

Han spillede 120 minutter uden at gøre ret meget opmærksom på sig selv. Det er egentlig lidt af en bedrift. Hvor er den svenske motor, der kunne slide en hel side af en fodboldbane op?

Magikeren er FC Midtjyllands go-to guy. Selv foran buen med en masse modstandere med fråde om munden er han rolig som en kirurg. Nogle gange kunne man dog godt savne, at han bare smadrede til bolden i stedet for, at det hele skal være så fint. Overliggeren var ikke hans ven i dag. Han var iskold til sidst.

Han nedlægger OB-spillere i et tempo, som ville gøre landmænd misundelige, men når det sker på midten af banen og koster advarsel, så batter det ikke rigtigt noget. Utrættelig indsats.

Tre gange var han involveret i alvorlige sammenstød, der kunne have givet ham det gule, men dommer Putros var overbærende og lod ham slippe indtil 20 minutter før tid. Det kunne godt være blevet til et rødt kort i denne kamp, hvis ikke Bo Henriksen havde trukket ham ud af opgøret i tide.

Han er god til at stjæle bolden, men den der sidste aflevering til medspillerne mangler konstant præcision. Og når han så selv skyder på mål, ligner han til forveksling undertegnede i haven med en af de der strandbolde.

Den nyudtagede landsholdsspiller må håbe, at Kasper Hjulmand lavede alt muligt andet end at se denne dårligt spillet finale, for Dreyer var bare en skygge af sig selv og kan umuligt have øget sine chancer for at komme tættere på landstrænerens favorithold.

Fik skabt en del ravage i OBs defensiv, men det var hele tiden lige omkring målfeltet og aldrig inde, hvor det kunne gøre rigtig ondt, og så måtte han ud på bænken og få sommerferie. Som sæsonen bliver det uforløst for stortalentet.

Indskiftere:

Skiftet ind efter 63 minutter i stedet for Gustav Isaksen. Hvorfor spiller han hele tiden i bakgear? Denne engang så dygtige og kreative spiller, hvis varemærke var, at han driblede uden om sine modstandere og knaldede bolden på mål eller spillede sine holdkammerater fri. Nu vender han hele tiden mod sit eget mål og forsøger at holde sin oppasser væk. Det er skidt.

Skiftet ind efter 75 minutter i stedet for Juninho. Startede godt og fik sat fine tacklinger ind, men han er bare bedre mere ude på kanten end i et tremandsforsvar, hvor det offensive spil ikke kommer til udtryk. Saksesparket var lækkert udført. 

Skiftet ind efter 75 minutter i stedet for Edward Chilufya. Han var igen anonym som hele hans tilværelse i FC Midtjylland.

Skiftet ind efter 90 minutter i stedet for Daniel Høegh. Kom ind og fik sig sat igennem, men da han skulle sparke straffe, bankede han den på overliggeren.

Skiftet ind efter 96 minutter i stedet for Mads Døhr Thychosen. UB.

Han mangler en angriber. Og så en masse andet. Det er så tydeligt, at de tre vævre boldspillere med Evander bag dem kan skabe en masse, men de savner en stor mand, der kan tage slåskampene og skubbe bolden i mål. Det ændrer bare ikke på, at FC Midtjylland spillede en pokalfinale, ingen vil kunne huske om nogle år. FC Midtjylland skal være garant for bedre spil med så dyre spillere. Det falder tilbage på Bo Henriksen. Guldet kan ingen imidlertid tage fra ham.