B.T.s dom: FCK stryger videre - men der er noget muggent
FCK vandt sin femte sejr på stribe, men det var ikke lutter lagkage i jubilæumsfesten i Parken.

FCK vandt sin femte sejr på stribe, men det var ikke lutter lagkage i jubilæumsfesten i Parken.

Der kom mål fra Mohamed Elyounoussi, Viktor Dadson og Jordan Larsson i den noget tamme 3-0-kamp mellem FCK og nedrykkede Vejle.
Det gav femte sejr på stribe for Bo Svensson, men der er hår i suppen. Læs B.T.s dom her:


Bo Svensson har foretrukket Robert frem for Achouri, men i dag fik træneren noget at tænke over.
Lækre driblinger, masser af initiativ og så et labert oplæg til Mohamed Elyounoussi. VM-formen sniger sig frem for tuneseren!


Det må være en drøm at kunne spille i Superligaen - og så endda i Parken.
Den 22-årige keeper nåede dog ikke at brillere i sin blot anden kamp i den bedste række, og spørgsmålet er, om han nogensinde får en tur i nationalarenaen igen. Næste sæson skifter han til Middelfart.

Bo Svenssons FCK har vundet fem i streg efter en frygtelig stime i den sidste tid under Jacob Neestrup, hvor holdet kortvarigt måtte forholde sig til nedrykning.
Det er jo strålende med en håndfuld vundne kampe og en samlet målscore på 18-3, men der er noget muggent ved denne sejrsrække.
FCK spiller jo kun mod de dårligste hold i Superligaen, og måske skal man tage deres succes tages med et enormt gran salt. Det er altså ikke kampe på særlig højt niveau, og de bliver ærligt talt ikke testet hårdt.
Vi får et svar på det presserende spørgsmål, når FCK tørner sammen med FCM i pokalfinalen - og måske i Europa Playoff, som kan blive aktuel, hvis FCK sikrer syvendepladsen, som de er godt på vej til.

Fansene elsker den - men ikke kommentatorerne.
FCK fejrede sin ene moderklub KBs 150 års jubilæum, og de specialdesignede trøjer til lejligheden er blevet revet væk.
TV 2-kommentatorer Thomas Kristensen og Morten Bruun kom dog i aparte problemer, fordi de ikke kunne se de gyldne tal på den nye trøje, som hjemmeholdet spillede med denne mandag.
Heldigvis kom de to rutinerede herrer pletfrit igennem kampen trods det benspænd.

FCK skal søndag forsøge at fortsætte sejrsstimen mod FC Fredericia, der kæmper for livet i landets bedste række.
Nedrykkede Vejle står over for Randers, der ligeledes fighter for overlevelse.