B.T.s dom: FCK altså – skylder vi ham en undskyldning efterhånden?
Læs B.T.s dom her.

Læs B.T.s dom her.

Uden at rulle champagnespillet ud vandt FC København sikkert med 2-0 hjemme over AC Horsens fredag aften – og topper nu Superligaen suverænt.
Felix Bejimo og Viktor Dadason scorede københavnernes mål.
Læs B.T.s dom herunder:

FC København er tilbage. Dette var en af den slags sejre, som FCK i sin storhedstid kørte ud på samlebånd. Og det var en af den slags kampe, som de havde SÅ svært ved at vinde i den seneste fiaskosæson.
I aftes havde FCK ikke engang brug for at sætte maskinen i femte gear for at tage de tre point. Det var bare ren kontrol og overskud – mod et lidt tamt AC Horsens-mandskab.
Og så bliver vi simpelthen nødt til at rose et par af de billige sommerindkøb. Asger Sørensen, Akos Markgraf og Alex Kral har virkelig tilføjet noget ro og overskud til FCK-truppen.
Det skal den så udskældte sportsdirektør Kristjaan Speakman altså have! Det er virkelig solidt. Skylder vi ham en undskyldning?
Og så er det virkelig spændende, at Marvin Nasnas får så meget tillid. Den 16-årige midtbanespiller fik 45 minutter i aftes. Så måske er alle de manglende FCK-indkøb ikke så tosset endda?
FC København har vundet fire kampe i træk nu – og fører p.t. Superligaen med seks point ned til FC Midtjylland.


Fire ud af de startende 22 spillere havde dansk pas. Asger Sørensen og William Clem fra FC København – og Mikkel Kupijbida og Julius Madsen fra Horsens.
FCK havde i det hele taget kun TRE spillere i hele deres kamptrup. Horsens havde fire i alt.
I vores øjne er det et trist syn – og ikke gavnligt for dansk fodbold. Og det kan sagtens være forklaringen på, at Norge – der har langt flere norske spillere i startopstillingerne – er løbet fra Danmark i den skandinaviske fodboldkrig.
Spørgsmålet er, om det er på tide med en regulering-debat?


FC København skal en tur til Vanløse i midtugen for at møde Skovshoved i pokalturneringen – inden den står på derby ude mod Brøndby på søndag. Hidsig uge, må man sige.
Horsens skal til Odense og møde Næsby i pokalturneringen – og derefter er det AGF, der kommer på besøg i Horsens.