FC Midtjylland er klar til Champions League for første gang nogensinde!

Med et vaskeægte drømmecomeback vandt de danske mestre med 4-1 på en voldsom anden halvleg, hvor 0-1 i pausen blev vendt til en stor sejr efter mål af Sory Kaba, Alexander Scholz, Frank Onyeka og Anders Dreyer.

Sejren og gruppespillet i Champions League er næsten en kvart milliard kroner værd.

Her er B.T.s bedømmelse af det danske holds indsats.

FC Midtjylland 4-2-3-1

Jesper Har-den-ikke. En katastrofal start fra den ellers så ufatteligt sikre landsholdsmålmand, der har en enorm aktie i, at de danske mestre sjældent lukker mål ind. Ikke et eneste mål har han indkasseret på den europæiske scene, så selvfølgelig skulle uturen komme efter blot tre minutter, da han mislykkedes med at bokse hjørnesparket væk. Men det er han ligeglad med nu. Karakter: 5

Han gør rigtig meget rigtigt, den omskolede back, der før har haft kvaliteterne til at begå sig længere oppe i banen, og derfor kan man med rette ønske og kræve, at hans indlæg bliver skarpere og ikke som nu lidt slået i blinde. Karakter: 6

Der kan skrives en bog om Sviatchenko i kategorien en god og klog forsvarsspiller. Anføreren gik igen forrest og kan være sin egen indsats mere end bare bekendt. Vandt sine hovedstødsdueller kampen igennem. Og viser klogskab i sine løbedueller med Olayinka, som er en hurtigere mand, men Sviatchenko vandt på at være stærkere. Historien slutter med en happy ending. Karakter: 9

Det her er en mand for sig selv. En mand, der er bedøvende ligeglad med, hvad andre tænker om, hvordan han ser ud og agerer. I Midtjylland er han kendt for at komme og gå i det mest alternative tøj, og på banen er han nu efterhånden også ved at udvikle sig til at være den driblende forsvarsspiller. Med skud på kassen både udefra feltet og indefra, hvor han er sikkerheden selv på straffe. Han ser kejtet ud, og for at være ærlig klæder det Scholz. Karakter: 9

»Vil du være venlig ikke at vende røven til?« Citat Niels Frederiksen under søndagens Superliga-kamp. Det kunne lige så godt være gentaget her til aften, for Paulinho var en ud af to FCM-mænd, der 'hoppede' på Olayinkas første fejltræffer, men anden gang gik den i kassen. Det var faktisk ikke mange chancer, gæsterne skabte, og det er også Paulinhos fortjenste. Havde desuden udmærkede kombinationer med Mabil. Karakter: 7

Hans hår gror ikke ind i himlen, selv om det ser fantastisk ud. Den unge svensker har været en af Midtjyllands allerbedste spillere i denne sæson og brilleret med glidende tacklinger lige i skabet og lækre driblinger. Mod tjekkerne kom han især i første halvleg til kort og lavede underlige fejlafleveringer. Også han spillede sig op i anden halvleg. Karakter: 6

Han kan rydde hele MCH Arena op på en time, ham der. Hvor er Onyeka bare en fantastisk spiller, der næppe havde spillet i FC Midtjylland, hvis coronaen ikke havde vist sit grimme ansigt, eller Brentford var rykket op i Premier League. Han har det her internationale niveau og kan også sætte sig igennem i Champions League og score flotte mål. Karakter: 9

Det er de her indlæg, der gjorde, at Awer Mabil ikke blev kasseret, selv om hans start på FCM-karrieren slet ikke levede op til forhåbningerne. Det var ikke kun på målet, at han fandt vejen til Kabas pande. Mabil gjorde det rigtig godt for første gang i lang tid, men skulle det være, var det på sådan en aften, at han fandt vej til Champions Leagues stjerner. Karakter: 8

Det var symptomatisk for boldteknikeren i denne sæson, at han snød sig selv og ramte sit støtteben. I dag ramte han ikke så meget mere, og så gjorde Priske det rigtige ved at flå ham ud, inden der var gået et time. Karakter: 4

Hans arbejdsraseri var der intet at sætte en finger på. Det var så vildt, at han var ved at knockoute sig selv efter en duel, hvor hans indlæg slog ham lidt ud.  Knap en time holdt Superliga-stjernen. Karakter: 6

Så kom den endelig fra Kaba, manden, der kun scorer i de store kampe mod FC København og Glasgow Rangers. Og nu i den vigtigste kamp i FC Midtjyllands historie. Havde inden da spillet en forfærdelig kamp. Og så skal han virkelig være glad for, at VAR reddede ham og holdet. Nu er han helten og ikke skurken. Karakter: 7

---

Indskiftere:

Kom ind efter 58 minutter i stedet for Evander. Løb en masse og var med til at vende det hele på hovedet. Karakter 7

Kom ind efter 58 minutter i stedet for Pione Sisto. Sikke et mål og sikke et indhop, han lavede. Har haft lidt knas med kroppen op til kampen, og det kan være grunden til, at han startede på bænken. Karakter: 8

Kom ind i overtiden. Karakter: UB

For godt 13 måneder siden blev han cheftræner for første gang i sit liv, og nu er han den mest succesfulde FCM-træner nogensinde. Sikke en bedrift, og hatten af for de udskiftninger, han lavede tidligt i første halvleg, og som gjorde, at kampen vendte på en tallerken. Bonus til ham, Steinlein! Karakter: 9