AGF fik ét velfortjent point i Parken mod FCK, der længe lignede sejrherre. 

Men én mand fra Aarhus ville det anderledes. Læs B.T.s dom fra 1-1-kampen i Parken: 

Frederik Emmery er AGFs talisman i den her sæson.  Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Noget kan tyde, at AGF så småt er på vej ud af krisen. 

Det var i hvert fald ikke meget, der skulle have gået deres vej, før de havde taget alle tre point i Parken. 

Og der er meget, man kan tale om efter 1-1-opgøret, hvor anden halvleg var det vilde vesten med to hold, der jagtede sejren. En fornøjelse som neutral seer. 

Men det var især én spiller, vi er nødt til at italesætte. Ham dér, man slet ikke kunne kigge væk fra. Så dragende, så målsøgende, så kompromisløs i sin evige jagt på det næste træk. 

19-årige Frederik Emmery er AGFs bedste spiller i denne sæson, og han er det næsten hver gang. Han skabte udligningen, han skabte langt mere end det. 

Beskeden til landstræner Brian Riemer er soleklar - udtag Emmery i november til Nations League-kampene mod Norge og Portugal!

Han er simpelthen for god til, at du kan lade være. 

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Pyroteknik er ikke tilladt på de danske fodboldstadioner - derfor kan man undre sig over, at det lykkedes. 

Ikke desto mindre stjal udebanefansene fra Aarhus showet, da deres helte gik på banen forud for kampen i Parken.

Afsnittet med AGF-fans blev lyst op med romerlys i stride strømme. Og så måtte kampen komme i gang med et par minutters forsinkelse, inden røgen havde lagt sig over Østerbro.

For AGF var det et stort point i Parken, der betyder, at man er ubesejret i de sidste tre kampe i Superligaen. 

Pointene begynder at komme for et hold, der længe har været i krise.

Derimod kan Midtjylland slikke sig om munden forud for mandagens store rivalopgør mod Viborg FF. 

For her vil en sejr betyde, at man er á point med københavnerne på førstepladsen, efter FCK formøblede sejren.

Superligaen lever - kan I mærke det?