FC København er i GIGANTISK krise efter en dybt pinlig aften i Parken mod Sønderjyske.
Herunder får du B.T.s dom over kampen:

LIRIM QAMILI
Pas på, Danmark!
For om lidt over tre måneder står han i nationalarenaen sammen med resten af det nordmakedonske landshold til VM-playoffkampene. Og så skal de rød-hvide fans håbe på, han ikke tager det niveau, han viste søndag aften, med sig. Bare spørg FCK-defensiven. For de ryster stadig.


YOUSSOUFA MOUKOKO
Altså, hvad fanden er det, der foregår?
Det her er simpelthen én af de mest bizarre udviklinger på en ellers lovende karriere. Det er jo helt vanvittigt. For tre år siden var han i Qatar til VM FOR TYSKLAND!!! I dag ligner han en spiller, der ikke engang har niveau til Superligaen. Man må give ham, at han ihærdigt forsøger at få rettet op på katastrofekursen, når han er på banen, men det virker som en fuldstændig umulig mission. Hans afslutninger er rystende dårlige. Vi har sjældent set så uskarp en angriber i den bedste danske fodboldrække. Blev i øvrigt flået ud i pausen.


FC København er på rystende vis atter begravet i én af største kriser, klubben nogensinde har været i. Det har været et fuldstændigt katastrofalt Superliga-efterår for københavnerne. Hold op, hvor har de været elendige. Pivringe, simpelthen.
Og på trods af tre sejre i henholdsvis derby, Champions League og pokalturneringen den seneste tid, så er der kun én ting at sige om Jacob Neestrups mandskab efter søndagens nedtur:
De er jo HELT væk. Det er dybt pinligt at se på.


Folk var fuldstændigt rystede. Alle på lægterne var i chok. Endnu en gang.
Og i ren afmagt stod FCK-fansene søndag aften bag én af årets største pibekoncerter, da de sendte Neestrup og co. mod tunnelen med tonsvis af frustrationer og vrede. Thomas Delaney sagde det ret præcist, da han blev fanget af Viaplay-mikrofonen på vej ud:
»Vi står i lort til halsen.«
Det må man sgu sige ja til.


Er Jacob Neestrup træner i FC København, når der tages hul på Superliga-foråret? Det er i hvert helt på sin plads at stille spørgsmålet, som alle københavnske fodboldfans kommer til at gøre lige indtil juleaften. Og nok også i lang tid efter. For hovedstadsklubben har jo nærmest endegyldigt smidt mesterskabet. 12 point op til AGF på førstepladsen? Glem det.
Sønderjyske kan derimod gå på juleferie med nogle helt forrygende uger i bagagen. En øjeblikkelig fjerdeplads og sejre over både AGF, FC Midtjylland samt FCK. Jamen, der er ikke så meget mere at sige. De kan gå på vandet og lave vand til vin i Haderslev lige nu.
