Mads Søndergaards scorede to flotte hovedstødsmål i Viborgs 2-1 sejr over AGF. 

De blev sat ind bag Jesper Hansen, som Jakob Poulsen havde valgt skulle stå aftenens kamp. Læs B.T.s dom her:

AGF fik i tirsdags en hård og lammende mavepuster, da de tabte hele 4-0 til et hold fra Aserbajdsjan og blev kylet ud af Champions League.

Derfor var dagens store spørgsmål, hvorvidt AGF kunne rejse sig af asken og ligne et dansk mesterhold igen eller om deres mareridtsuge ville fortsætte.

AGF burde komme ud med ild i øjnene og ligne nogle, der var klar til at bevise sig selv. Men det formåede de ikke. 

Allerede efter 10 minutter lod de Viborg score og herefter begyndte de at vise svaghedstegn - særligt i fraværet af forsvargeneralen Frederik Tingager. Og så var der godtnok kort vej til en stor Viborg-mulighed, trods spilovertag. 

I sidste sæson havde AGF en force - gang på gang evnede de at lave diverse vilde comeback og tage point sent i kampe. De takter har de, indtil fredag fortsat med. Men det virker til at være slut nu. Den unge James Bogere havde en farlig afslutning, men ellers var AGF ikke for alvor farlige til sidst i kampen.

Det virker som et hold, der er ved at være tomme for kræfter. 

Viborg spillede ikke en fremragende kamp, men de kom frem til en del muligheder. Desværre for dem er Charly Nouck og Dorian Junior bare kommet ufatteligt uskarpt tilbage fra sommerferie. De skulle simpelthen have scoret nogle mål på deres kæmpe chancer.

Heldigvis for dem var Mads Søndergaard i hopla. Han scorede to mål på hovedet, hvor særligt det andet mål var fremragende. 

Jakob Poulsen havde valgt, at sætte den 41-årige Jesper Hansen tilbage mellem stængerne.

Mads Hedenstad har ellers spillet flot, siden han fik chancen.

Især på det første mål Viborg scorede, ser Jesper Hansen rigtig sløv ud. Det er også helt naturligt, når man er over 40 år gammel, men der må sidde en nordmand på bænken, der undrer sig gevaldigt over, at han igen er placeret derude.

AGFs målmand Jesper Hansen reagerer efter kampen mellem FC Midtjylland og AGF i superligaens mesterskabsspil på MCH Arena i Herning mandag den 20. april 2026. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Er det en vennetjeneste af Jakob Poulsen? Eller har han svært ved at erkende, at Jesper Hansen er ved at være afdanket?

Den erfarne keeper ligner slet ikke den spiller, der hjalp AGF med at vinde pokalen i sidste sæson.

AGF's næste kamp er ude mod Benfica på det eventyrlige Estádio da Luz i Lissabon. 

Den portugisiske storklub har ifølge Transfermarkt en trupværdi på omkring 2,8 milliarder danske kroner. Til sammenligning er den aarhusianske 266 millioner kroner.

Så det er ren David mod Goliat, når AGF drager til Portugal. Men glemmer de endnu forsvaret, er jeg bange for, at Goliat kommer til at knuse David. 

Viborg tager i næste uge imod FC København. Selvom han ikke var iøjnefaldende i dag, så virker det næsten skæbnebestemt, at det er i denne kamp, hvor Thomas Jørgensen, for sidste gang i Superligaen, tryllebinder os alle og skyder sig selv videre til udlandet.

Måske skal Nickolai Lund lave skudtræning i hele næste uge, for hvis Charly Nouck og Dorian Junior begynder at lave mål, så ser det rigtig positivt ud for Viborg.

B.T. Fodbold

I dag debatterer panelet Brøndbys forrygende start under Thomas Nørgaard. Magnus Jensen-sagen bliver også vendt - FCM-fan Kent J. Nielsen debatterer med Lasse Vøge, der har kaldt sagen for FCM Classic. Og hvad sker der med Christian Eriksen? Og til sidst hjælper panelet Superligaen med nogle solide transferråd. Vært: Lasse Vøge Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd Gæst: Kent J. Nielsen Producere: Frederik Riis-Jacobsen, Emilie Maja Jeppesen, Markus Nørregaard Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten. Denne episode er sponseret af VANBRUUN. Gå ind på vanbruun.com og book en konsultation.