FC Nordsjælland er på bitter vis færdig i Europa- men de kan kun takke sig selv.

I den afgørende kamp ude mod bulgarske Ludogorets tabte FCN med 0-1 efter et opgør, hvor danskerne aldrig ramte niveauet.

Læs B.T.s dom herunder:

Ganske overraskende var Andreas Hansen blevet sin skade kvit og var tilbage i FC Nordsjælland-buret til den supervigtige gruppefinale.

Og det skal Farum-klubben sgu være glad for. I en kamp, hvor nordsjællænderne aldrig ramte topniveauet, var den dygtige målmand europæiske længe millioner værd. Der var ikke redninger, som efterfølgende vil gå deres sejrsgang på YouTube, men han udstrålede en ro på usikkert FCN-hold. Desværre kunne han intet stille op på bulgarernes afrettede sejrsmål.

Adamo Nagalo har i flere sæsoner været én af Superligaens hotteste salgsemner. Men hvad er der lige sket med burkineren i denne halvsæson? Det har været dybt kritisk! 

Og i aftenens kamp i Bulgarien var det helt galt. Han behandlede bolden, som var den oval. Han placerede sig skandaløst. Og han var for svag i duellerne. Det var nærmest mirakuløst, at han ikke kostede en scoring eller tre.

FC NORDSJÆLLAND
Andreas Hansen – 4
Lucas Hey – 3
Kian Hansen – 3
Adamo Nagalo – 1
Martin Frese – 3
Jeppe Tverskov – 3
Daniel Svensson – 2
Benjamin Nygren -2
Christian Rasmussen – 2
Marcus Ingvartsen – 2
Andreas Schjelderup – 2
Indskiftere
Ibrahim Osman (ind 76 UB)
Jonas Jensen-Abbew (ind 76) UB
Conrad Harder (ind 83) UB
Erik Marxen (Ind 88) UB

Nat og dag.

FC Nordsjælland har foreløbigt i denne europæiske kampagne vundet 5-0 over Partizan, 7-1 over Ludogorets og 6-1 over Fenerbahce. Alle storsejrene er taget hjemme på kunstgræsset i Farum. Men det er desværre en helt anden sag på udebane, hvor de unge nordsjællændere udgør en noget mindre trussel. 

Det var dybt bekymrende, hvor lidt de kreerede rent offensivt i Razgrad, når man tidligere har set holdets vilde offensive potentiale. Og det er samme tomme følelse, man har siddet med efter de andre udekampe.

Foto: Vassil Donev/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Så du det? Kampens rumænske dommer gjorde i hvert fald ikke!

FC Nordsjælland kunne med rette føle sig bortdømt på det skammeligste i løbet af kampens første 45 minutter. Først plantede Ludogorets' ghaneser Bernard Tekpetey umotiveret albue lige i smasken på Martin Frese. Helt uforståeligt slap Tekpetey med et gult kort.

Men det blev først fuldstændig gakgak, da ghaneseren sidst i første halvleg kom flere minut for sent i en tackling på Frese, der blev flæsket i jorden, som var han en dommer i Tyrkiet. Men på fuldstændig absurd vis fik Tekpetey lov at blive på banen. 

Ja, nu ikke så meget! For FC Nordsjælland er færdige i Europa. Og det har de kun sig selv at takke for. Pointtabet hjemme mod hjælpeløse Trnava var katastrofalt og vil dukke op i Johannes Hoff Thorups mareridt i år frem. Og det samme vil Marcus Ingvartsens kæmpeafbrænder i aftes.

Det er tragisk, at FC Nordsjællands vanvidsresultater hjemme mod Ludogorets og Fenerbahce nu viser sig at være fuldstændig ligegyldige. Det er dyre, dyre lærepenge. Nu handler det om at hanke op i sig selv i Superligaen, hvis ikke denne sæson skal ende i skraldespanden.