I et rigtigt pokalknald med fantastiske scoringer, masser af advarsler og forlænget spilletid var det FC Nordsjælland, der med en 4-2-sejr over Brøndby indløste billetten til pokalturneringens kvartfinaler.
Nicolai Vallys og Noah Nartey scorede målene for Brøndby, mens Nicklas Røjkær og de tre teenage-indskiftere Villum Berthelsen, Levy Nene og Justin Janssen stod for de nordsjællandske scoringer.

ANDREAS HANSEN (FCN)
Den ellers så stabile og slidstærke FC Nordsjælland-målmand var dybt involveret i Brøndbys 1-0-scoring i første halvlegs overtid.
Fra en vinkel, der var meget tæt på nul grader, fik Nicolai Vallys tjattet til bolden, så den gled mellem Andreas Hansen og stolpen - et rum, hvor der ikke burde være plads til en tennisbold.
Det var et godt gammeldaws målmandsdrop - og nok til at sikre Hansen 'kampens flop'.

CALEB YIRENKI (FCN)
Der er så mange stjerneskud i årets Superliga - måske flere end nogensinde - og et af dem, der stråler klarest, er FC Nordsjællands Caleb Yirenki.
Ghaneseren havde karantæne i FC Nordsjællands seneste superligakamp i Aarhus. Og her fik man i hans fravær øjnene op for, hvilken betydning den 19-årige midtbanespiller har fået for Farum-klubben. Han er oprydder, igangsætter, bølgebryder og pres-general. Og han viste det hele i aftes.
Det er en voldsom pakke - og der er ingen tvivl om, at han er fortid i Superligaen senest til sommer. Ham er der en storklub, der kommer til at smide mange chokolademønter efter snart.
Så det er med at nyde ham nu.

FC Nordsjælland 
Andreas Hansen - 2
Peter Ankersen -3
Tobias Salquist - 3
Noah Markmann (ud 78) - 4
Juho Lahteenmaki (ud 90) - 4
Mark Brink (ud 78) - 3
Caleb Yirenki - 5
Nicklas Røjkjær -4
Ola Solbakken (ud 78) - 3 
Prince Amoako (ud 100) - 4
Alexander Lind - 3
Indskiftninger
Stephen Acquah Ind 78) - 3
Justin Janssen (ind 78) -   4
Villum Berthelsen (ind 78) - 4
Runar Norheim (ind 90) - 3
Levy Nene (ind 100) - UB
Brøndby
Patrick Pentz - 5
Mats Köhlert (ud 71) - 3 
Luis Binks - 3
Frederik Alves - 4
Oliver Villadsen (ud 92) - 3
Noah Nartey - 5
Daniel Wass (ud 71) - 3
Nicolai Vallys - 4
Filip Bundgaard (ud 71) - 3
Marko Divkovic - 3
Jacob Ambæk (ud 45) - 3
Indskiftninger
Kotaro Uchino (ind 45) - 2
Marcus Younis (ind 71) - 3
Mathias Jensen (ind 71) - 4
Stijn Spierings (ind 71) - 4
Jordi Vanlerberghe (Ind 92) UB
Michael Gregoritsch (ind 105) UB

Efter Brøndby-fansenes kontroversielle tennisbold-protest i mandagens kamp i Odense var fokus rettet mod udebaneafsnittet i Farum torsdag aften.
For var Brøndby-fansene tilfredse med de indrømmelser, de havde fået fra storfumlende Divisionsforenigen? Eller var der stadig så meget uretfærdighedsfølelse hos de sure fans, at der igen skulle markeres med lidt kampsabotage?
Heldigvis blev det en kamp uden chokolademønter og tennisbolde - og i stedet koncentrerede fansene sig om det, de er blandt Europas bedste til: Levere opbakning, der sparker r..


Alexander Lind satsede i første halvleg både aktier og obligationer i at komme først på en bold, at han var ved at koste stakkels Filip Bundgaard førligheden.
Ja, det kan godt være, at Lind ramte bolden først, men aktionen var så hensynsløs, at han - især hvis der havde været VAR i pokalturneringen - sagtens kunne være blevet sendt tidligt i bad.
FCN-angriberen var heldig med at undgå den røde lap - og Bundgaard var heldig med at kunne rejse sig op efter sammenstødet.


Ja, nu slutter FC Nordsjælland sig til de de syv andre kvartfinalehold - og prisen for 120 minutters pokaldrama kender vi, når nordsjællænderne om under 72 timer tager imod OB.
For Brøndby er det en stor skuffelse ikke at være med i pokalturneringens rigtige sjove kampe. Og mon ikke der bliver sparket til nogle drikkedunke i omklædningsrummet, for med Narteys 2-1-scoring syv minutter før tid var kvartfinalebilletten nærmest indløst. Den største skuffelse i Steve Coopers korte Brøndby-æra.
Nu har Brøndby blot en turnering at koncentrere sig om - Superligaen, hvor man har fået placeret sig flot. Men nu skal aftenens skuffelse bearbejdes, inden turen søndag går til Silkeborg - til endnu en sen aftenkamp.


