B.T.s dom: Dansk blamage - det er en joke
Efter et 4-0-nederlag mod Sabah i Aserbajdsjan er AGF ude af Champions League-kvalifikationen med samlet 5-2. Nu skal de lave en sensation for at komme i næstbedste turnering.

Efter et 4-0-nederlag mod Sabah i Aserbajdsjan er AGF ude af Champions League-kvalifikationen med samlet 5-2. Nu skal de lave en sensation for at komme i næstbedste turnering.

En regulær Champions League-katastrofe for AGF.
Aarhusianerne har været en europæisk joke i mange år, og det image fik de desværre ikke vasket af sig - snarere tværtimod. Læs B.T.s dom over opgøret:

I årevis har har joken lydt, at hvis AGF vandt to kampe i streg, så var de nærmest allerede på vej i Champions League.
Med lidt over en halv time af aftenens brag var det ved at blive en sandhed, men så vågnede aarhusianerne af drømmen og stod op til et mareridt. 2-0 til Sabah på bare syv minutter.
Vi har før set dem fejle mod Dila Gori, NS Mura og Larne FC, og her er de fortjent blevet udsat for hån i stride strøm.
Nu kommer der endnu mere, for Sabah var langt fra super. De var ret ordinære, men endte med at vinde 4-0 efter en gigantisk dansk nedsmeltning.
Endnu engang må vi tale om flere dyre lærepenge for de danske hold. Det er til at skrige over, når Danmark bliver gjort sådan til grin.

Hvad var det dog for en sløj kulisse?
Man rejser over 4.000 km for at se fodbold, og så er det et absolut sløjt stadion og nogle hjemmebanefans, der vil slås med aarhusianere, der venter.
Det er svært at forstå, at Aserbajdsjan har lusket sig med i UEFA, og fodboldkulturen ville vi ikke savne, hvis de en dag blev listet ud.

Med blamagen er AGF vadet lige ind Europa League-fælden, hvor det portugisiske storhold Benfica formentlig klapper danskerne helt ned i Conference League.
De danske mestre kunne have mødt Røde Stjerne fra Serbien eller Hapoel Be'er Sheva fra Israel i den sidste runde før Champions League...
En gylden mulighed er pisset væk.