Brøndby vandt søndag aften med 2-0 over AGF efter en kamp, hvor alle pludselig blev rasende.

Herunder får du B.T.s dom over kampen:

Den var svær, den her. For der var mange om buddet fra hjemmeholdet. Men den lander for fødderne af midtbanespilleren, der for alvor har fået gang i netmaskerne. Flot kamp af danskeren, der nærmest løb lungerne ud af brystkassen denne søndag.

Rørte han bolden? Havde han overhovedet en berøring i feltet? Vi er sgu i tvivl, må vi indrømme. Av, en tam kamp fra AGF-angriberen, der igen fik chancen fra start. Alt for usynlig en indsats. Han skal snart til at levere nogle mål i Superligaen.

Okay, hvad i alverden var det, der foregik?

Flere gange dømte kampens dommer nemlig hjørnespark til AGF, hvor det var ekstremt tydeligt for ALLE, at det var forkert.

Og hver gang røg nærmest samtlige Brøndby-spillere op i det røde felt og brokkede sig. De var rasende. Med god grund.

For tv-billederne afslørede i hvert fald, at de havde en sag. Eller to.

Spillerne var flere gange utilfredse med kampens dommer. FOTO: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Eller... det gjorde du heldigvis ikke. 

For det skete bag lukkede døre i omklædningsrummet.

Her var Brøndby-profilen Max Ejdum – ifølge Viaplays kommentatorer – nede og kaste op i pausen.

Vi tvivler på, det skyldtes sygdom, for midtbanespilleren spillede en stor kamp, hvor han endda blev noteret for en assist. Han blev desuden på banen på trods af bræk-episoden.

Tre sejre i de seneste fire Superliga-kampe. Pointene luner gevaldigt for Thomas Nørgaards mandskab, der bevæger sig opad i tabellen.

Til gengæld har søndagens skade til klubbens kaptajn, Luis Binks, nok givet Brøndby-træneren lidt af en hovedpine. For om blot en uge venter der et derby mod ærkerivalerne fra FC København.

For AGF's vedkommende begynder det snart at blive en smule kritisk i forhold til top 6. 

De forsvarende mestre kan stadig sagtens nå det, men den dårlige start på sæsonen kan hurtigt begynde at bide dem i en vis legemsdel, hvis de ikke snart får sat nogle Superliga-sejre sammen i træk. De skal kigge nedad i tabellen de kommende runder. For de andre klubber kommer buldrende.