B.T.s dom: Bindegalt - hvordan er det kommet hertil?
Bare tanken er grotesk.

Bare tanken er grotesk.

Fremragende! Fænomentalt!
FCK fører Superligaen efter at have kørt mesterskabsbejlerne fra FCN komplet over med 2-0 - men fansene var også rasende og bragte et vanvittigt scenarie på banen. Læs B.T.s dom her.

Tænk hvor vanvittigt det egentlig er, at der overhovedet tales om, at FCKs cheftræner Bo Svensson kunne finde på at tage sit gode tøj og gå efter det sløje transfervindue, som klubben har haft.
Så står det altså skidt til.

Klubbens ledelse lovede bod og bedring midt i nedturen i sidste sæson, hvor både træner og sportsdirektør røg ud, og med Bo Svensson ved roret vendte skuden rimelig hurtigt.
Nu skulle der så trædes på speederen efter en succesfuld Conference League-kvalifikation, men FCKs transfermaskine lå som en strandet hval, da den skulle springe afsted som en løve på jagt. Spillet denne aften kan de dog slet ikke klage over.

Målet til 1-0 var en kæmpe koger af den tidligere FCK'er Peter Ankersen, der slet ikke så Roberts komme drønende.
2-0-kassen var der mere stil over.
Et verdensklasseskrald af Alex Kral, der ikke havde scoret i omkring tre år før ankomsten til FCK.
Den tjekkiske David Luiz-klon har overrasket alt og alle.


'Bossy Bo' på FCK-trænerbænken må man lette på hatten for.
Trods få forstærkninger har han gjort tæt på rent bord her i sæsonstarten, hvor både billetten til Conference League og førstepladsen i Superligaen er en realitet.
Nu venter den bløde mellemvare i Superligaen for FCK - det er i form af kampe mod OB og Horsens, før det går løs med et derby før landskampsperioden.