Opvisning. Fodbold i verdensklasse. Wow. 

Danmark var længe med, men i sidste ende blev man destrueret af en toptunet portugisisk dræbermaskine. Her er B.T.s dom fra 2-4-nederlaget i Parken: 

Av, av, av! 

Det var en brutal påmindelse om, hvor Danmark står i international fodbold, der foregik over 90 minutter denne torsdag i Parken.

For undervejs havde man lyst til at skrige: 

'Ja, ja, I taler alle om Cristiano Ronaldo. Et 41-årigt curlingbarn. Men har I hørt om Mikkel Krogh Damsgaard?' 

'Har I hørt om Rasmus Winther Højlund?' 

Maveplasker.  Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Men bedst, som man blev betaget af berusende dansk offensiv fodbold, blev man hurtigt og brutalt hevet tilbage til virkeligheden. 

Danmark kan bare ikke lige nu, når det for alvor gælder. Og det er også sagt med fuld respekt for, at det var spillere i verdensklasse, der legede kispus med danskerne til tider. De ødelagde danskerne efter bedste evne.

Men den brutale påmindelse om, hvor Danmark står er ikke bare ubehagelig. 

Den er sand. En færdigbagt huskekage.

Brian Riemers problemer fortsætter med at vokse. 

Sikke en aften i Parken, det ellers kunne have været!

Det var simpelthen forfærdeligt at overvære. Helt nådesløst. 

Adam Daghim leverede måske de mest håbløse 45 minutter af en landsholdsspiller i Parken nogensinde. 

Det er hårde ord at skrive, men det var absurd at overvære. For han var involveret i SÅ meget, men INTET lykkedes. 

INTET. Flået ud i pausen. Puha. 

Se B.T.s karakterer fra opgøret mod Portugal. 

På mange måder var nederlaget til de uhyggelige portugisere forventeligt. 

Og det ændrer faktisk ikke det store for danskerne. 

Danmark har hele tiden skullet kæmpe om tredjepladsen i Nations League-gruppen med Wales. Den tredjeplads, der sikrer overlevelse i det bedste lag. 

Og selvom waliserne slog Norge denne torsdag aften, er det stadig en knald-eller-fald-kamp, der venter Danmark søndag i Cardiff. 

Indtil da kan de danske spillere nyde den portugisiske opvisning på video...