AGF er i kæmpe krise efter et 0-2-nederlag til FC Nordsjælland søndag aften.

Herunder får du B.T.s dom over kampen:

Når AGF'erne slår øjnene op mandag morgen, så ser de stadig finnen. For han drev simpelthen gæk med dem, som det passede ham. Kørte flere gange rundt med sin direkte modstander, og han leverede desuden af fornem assist til kampens første scoring. Stærk, stærk præstation af wingbacken.

GIGANTISKE afbrændere. Ja, du hørte rigtigt. I flertal. Han brændte simpelthen to af de helt store i samme sekvens. Blot to meter fra målstregen. Det var helt sindssygt, at han ikke fik sendt bolden i kassen dér.

Kredit for, at han kom frem til muligheden, men sådan noget skal han som angriber jo score på 10 ud af 10 gange. Blev pillet ud kort efter. Av...

Otte kampe – nul sejre.

Det er sgu både uværdigt og pinligt for en klub, der er forsvarende dansk mester, og som har LANGT større ambitioner. AGF er i kæmpe krise.

Fire point og en placering næstsidst i tabellen... det skaber dybe panderynker i Aarhus. Også selv om de til tider spillede en hæderlig kamp søndag aften. For sejre er det eneste, de kan bruge til noget lige nu.

De vilde festdage er for længst forbi i Danmarks næststørste by. Og de skal til at passe på, hvis det ikke skal gå helt, helt galt i det her efterår.

Runar Norheim slap med skrækken.

Men det var der altså ikke mange Superliga-fans på X, der fattede noget som helst af.

For den albue, som FCN-spillerens plantede i brystet på AGF's Magnus Knudsen i første halvleg, lugtede kraftigt af et rødt kort og ikke en gul billet, som han endte med at få efter et VAR-tjek. Og derfor røg tv-seere da også til tasterne i raseri, viser et udpluk af kommentarerne på det sociale medie:

  • 'Hvad er det så helt præcist, at VAR skal bruges til?'

  • 'Hvor er det sygt, der ikke er rødt kort.'

  • 'Klokkeklart rødt kort...'

  • 'Hvordan kan en albue i brystet kun give gult kort?'

AC Horsens på udebane. Og derefter Sønderjyske hjemme. 

Det vil ganske enkelt være en katastrofe for AGF, hvis der ikke heller ikke kommer minimum én sejr i hus dér. I så fald begynder alarmklokkerne at buldre løs i Aarhus.

FCN kan derimod glæde sig over at have sat sig på andenpladsen. I hvert fald for en stund, eftersom FC Midtjylland kan erobre den tilbage mandag aften mød Brøndby.