FC København fik en syngende europæisk lussing, da klubben blev tævet i Parken af hollandske PSV Eindhoven.

0-4 tabte danskerne, der havde spillet 4-4 i det første opgør i Eindhoven.

Flere af FCK'erne spillede langt under niveau – og der var reelt tvivl om udfaldet.

Herunder kan du læse, hvordan B.T. vurderede FC København-spillernes indsats:

Kalle nerver. Kalle lige, hvad du vil! Faktum er, at reservekeeperen, der var indkaldt for en syg Grabara, var alt andet end uskyldig, da hollænderne efter 10 minutter bragte sig foran. Og han virkede kampen igennem utroligt rusten – og kunne også godt have gjort det bedre ved den sidste scoring. Lad os Kalle det for en stor off day.

Han var tændt, Det tror da pokker – der stod håneret mod sine landsmænd på spil. Men også han blev overrumplet af PSV's blitz-pres – og kom til at ligne en træningskegle, når hollænderne buldrede frem. Det blev bedre i anden halvleg, da han blev rykket lidt frem. Men stadig en halvslap Diks.

Blev under opvarmningen svinet til af de mere end 1000 PSV-fans, der ikke havde glemt Boiles skumle Ajax-fortid. Om de mange hårde ord sad i Boilesen, skal vi ikke kunne sige. Men han fik en rystende start på opgøret – ligesom alle andre hvidklædte. Spillede sig dog op og kunne godt være indsatsen bekendt.

Den slovakiske Hulk Hogan behandlede ligesom resten af FCK'erne bolden, som var det den der suttede plastikbold, man lossede til i skolefrikvarteret. Til gengæld havde han tændingen på plads – som altid. Måske lidt heldig med at slippe med gult i overfaldet på Gakpo?

(ud. 45) Den nu platinblonde back har haft et fint 2022 – men i aftes var halvandet skridt tilbage for Ankersen. Konstant på hælene over for Gakpo – begge PSV-scoringer i første halvleg blev kreeret omkring Ankersen, der var for langt fra sin modstander. Flået ud i pausen.

Pragtkampen i Eindhoven blev afløst af en famlende, teenagepræget præstation i Parken. Konstant et sekund for sent på den i presspillet – og manglede overblik med bolden ved fødderne. Der er stadig et stykke vej for den hypede islænding.

Man nærede et oprigtigt håb om, at Lerager med sin landsholds – og Serie A-erfaring kunne bringe den nødvendige ro i hjertet af FCK-holdet. Men han sejlede altså – ligesom holdkammeraterne – rundt i en udmagrende og forgæves boldjagt i første halvleg.

(Ud 82) Av av! Halsede febrilsk og forpustet rundt i den midtercirkel og jagtede bolden, som en labrador, der prøver at fange sin egen hale. Det var hverken kønt eller effektivt. Første halvleg var i det hele taget en imponerende opvisning i elendige Stage-beslutninger. Lidt bedre i anden halvleg – men av av!

Kunne slet ikke ramme det niveau, han viste i den første kamp i Holland. Ser man bort fra en enkelt flot aktion langs sidelinjen, var Bøving mere eller mindre usynlig, indtil han blev bedt om at tage træningsdragten på i pausen.

(Ud 82) Det fatter man ikke en Bielle af! Den lille spanier gik fra at være outstanding i Eindhoven til at være missing in action i København. Pep kunne slet ikke finde pladsen til at iscenesætte venstrebensmissilet. Og nogen stor presspiller er han heller ikke – så det hele endte med at være lidt … ubrugeligt!

(Ud 75) Blev kylet ind i start-11, da skrøbelige Rasmus Falk desværre måtte udgå under opvarmningen. Det havde de mange storklubs-scouts på tribunen næppe noget imod. Den 16-årige Skåne-knægt var eneste FCK'er med det tekniske overskud til at modstå PSV-presset. Men han forsøgte for ofte den spektakulære løsning.

Det var næsten tragikomisk. Skulle på forhånd præstere med en trup uden angribere. På dagen mistede han sin førstemålmand, og under opvarmningen gik hans bedste markspiller i stykker. Det skal man tage med i bedømmelsen. Men Thorup må alligevel tage nogle fortjente tæsk – kunne slet ikke knække PSV-presset foran en fyldt Parken. Så stor klasseforskel havde der ikke behøvet at være – det var decideret pinligt.

INDSKIFTERE

(ind 45) Der lød et kæmpe brøl i Parken, da den sympatiske georgier løb ud til pauseopvarmningen. Kom ind i anden halvleg og var med til at stoppe den københavnske blødning. En helhjertet præstation i en svær tid for FCK-jernmanden.

(ind 45) Den unge københavner fik anden halvleg som wingback i stedet for Ankersen. Og det løste Jelert egentlig fint. Dog savnede vi lidt mere mod på de offensive eventyr fra den unge mand.

(Ind 82) uden for bedømmelse.


(ind 82) Uden for bedømmelse

Noah Donovan Sahsah
(ind 75) Uden for bedømmelse.