Der er igen udsigt til spilletid for Riza Durmisi.

Den tidligere landsholdsspiller skifter til hollandsk fodbold, hvor Sparta Rotterdam står klar med en lejekontrakt for resten af sæsonen.

Det kan B.T. afsløre.

Lejeaftalen mellem Sparta Rotterdam og Durmisis klub, Lazio, er på plads, men der mangler et lægetjek og en underskrift, før den kan blive gennemført. Det ventes at ske i de kommende få dage.

I Sparta Rotterdam skal den danske venstreback bidrage til at få klubben væk fra nedrykningszonen i Æresdivisionen og samtidig igen få gang i sin egen karriere, der har givet ham 23 landskampe for Danmark.

Sparta fra den næststørste hollandske by ligger efter 20 runder tredjesidst i Æresdivisionen og skal spille om playoffkampe om at overleve, hvis ikke situationen forbedres eller forværres.

Riza er netop fyldt 28 år og har kontrakt med Lazio frem til sommeren 2023.

I de seneste sæsoner har han også været udlejet til fransk fodbold i Nice, hvor han spillede sammen med landsmanden Kasper Dolberg, mens han i sidste sæson var udlejet til oprykkerklubben Salernitana.

Nu skal han så prøve kræfter med Æresdivisionen for første gang i karrieren.