Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Philip Zinckernagel er detaljer fra et skifte til de græske mestre Olympiakos.

Watford-danskeren er i øjeblikket på vej til Grækenland for at gennemføre skiftet.

Ifølge B.T.s oplysninger ventes det, at han underskriver en aftale, der i første omgang løber tre år frem, hvis alle detaljer går i orden onsdag. Sker det, kan han se frem til et markant lønhop i sin nye kontrakt.

Zinckernagel har i den forgangne sæson været udlejet fra Watford til Nottingham Forest, som han var med til at spille op i Premier League. Men i stedet venter nu et skifte til de græske mestre.

Olympiakos er ejet af rigmanden Evangelos Marinakis, der også ejer Forest, som har haft ham på listen, men som i første omgang kiggede andre veje.

Olympiakos har været klart den mest ivrige bejler, mens Besiktas, italienske og franske klubber også har luret på danskeren.

Philip Zinckernagel skal onsdag ned at se forholdene an og have styr på de sidste detaljer, inden han skal gennem lægetjek torsdag i klubben, der holder til i udkanten af Athen – nærmere bestemt i havnebyen Piræus.

Efterfølgende skal han til Østrig for at slutte sig til Olympiakos' træningslejr.

Den 27-årige dansker fik sit gennembrud hos norske Bodø/Glimt, inden han i 2021 skiftede til Watford og siden blev udlejet til Nottingham Forest.

Philip Zinckernagel har stadig fire år tilbage af sin kontrakt med Watford – derfor skal Olympiakos have penge på bordet for at lande danskeren.

Andre læser også