Lyt til artiklen

Fra ét eventyr til et andet.

Den danske angrebsprofil Kasper Junker kan denne vinter meget vel pakke taskerne i Japan og rejse længere østpå, så han rammer USA.

B.T. kan afsløre, at hans klub Urawa Red Diamonds har fået et tilbud om leje med option på køb efter et år fra den amerikanske MLS-klub Portland Timbers for Kasper Junker.

Portland Timbers klinger nok genkendeligt for mange danske fodboldfans, da klubben for kun en uge siden lavede en anden prestige-signing og købte Evander i FC Midtjylland for 75 millioner kroner.

Danske Kasper Junker har gjort det så godt i japanske Urawa Red Diamonds, at der nu er bud efter ham i MLS-klubben Portland Timbers.
Danske Kasper Junker har gjort det så godt i japanske Urawa Red Diamonds, at der nu er bud efter ham i MLS-klubben Portland Timbers. Foto: Keita Iijima
Vis mere

Amerikanerne har siden udset sig 28-årige Kasper Junker som ham, der skal fodres af Evander.

Hvis Kasper Junker fortsætter i samme spor som i de seneste år, kan det da også blive en giftig duo for Portland Timbers.

Danskeren fik sit helt store gennembrud i 2020, da han havde en stor andel i Bodø/Glimts meget overbevisende mesterskab med hele 27 mål og 11 oplæg i 25 kampe i ligaen. Det bragte ham for halvandet år siden til Urawa Red Diamonds, hvor han i 62 kampe har lynet 27 gange.

De mange mål fik i begyndelsen af året den japanske storklub til at belønne Kasper Junker med en ny kontrakt, men hvis det står til Portland Timbers, får han ikke lov at fuldføre den.