Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Vejle er rykket ned fra Superligaen, men det er ikke alle klubbens spillere, der tager turen med ned i 1. division.
Tirsdag kan B.T. afsløre, at den kreative Vejle-kantspiller Edgar Babayan skifter til Randers FC på en treårig aftale.
Det er kun få detaljer, der mangler inden, at handlen bliver gennemført - og det bliver der arbejdet på i skrivende stund.
Det bliver Randers FC's første tilgang denne sommer, efter man indtil videre har sagt farvel til Simon Piesinger og Vincent Onovo.
Med skiftet til Randers vender 26-årige Babayan tilbage til klubben, hvor det hele startede, da Babayan spillede ungdomsfodbold i det kronjyske.
Han nåede også 26 kampe for Randers FC's førstehold, inden han skiftede til Hobro i 2017, hvor han siden imponerede og sikrede sig et udenlandsskifte.
Babayan vendte i januar tilbage til Vejle på en kort aftale efter et ophold i cypriotiske Pafos.
Det var hans tidligere Hobro-træner Peter Sørensen, der spillede en stor rolle i, at Babayan kom til Vejle, men siden blev Sørensen fyret, og nu forlader Babayan altså også Vejle efter 15 kampe i Nørreskoven.
Randers FC-lejren har gentagne gange tidligere fortalt, at Babyan var en interessant spiller at få i folden, og det er nu lykkedes for kronjyderne, der sluttede sæsonen på sjettepladsen i Superligaen.
Edgar Babayan er desuden en del af det armenske landshold, som han har spillet 13 kampe for.