De danske fodboldkvinder vil ikke spille på landsholdet, hvis deres vilkår ikke bliver forbedret i en ny aftale med DBU. Den gamle landsholdsaftale er udløbet, og nu kan BT løfte sløret for den aftale, som spillerne og DBU er rygende uenige om, hvordan skal forbedres.  

Det er ikke, fordi de nyslåede sølvvindere ved kvinde-EM i fodbold er blevet rige af at spille på det danske kvindelandshold. Godt nok tjente spillerne hver en bonus på 80.000 kroner for deres præstation ved EM i Holland. Men beløbet er milevidt fra, hvordan de danske damer ellers er blevet aflønnet for at spille på landshold.

Det viser den nu udløbne landsholdsaftale mellem spillerne og Dansk Boldspil-Union (DBU), som BT er kommet i besiddelse af.

Dokumenterne viser blandt andet, hvordan spillerne er blevet aflønnet, deres EM-bonus, rettigheder i forhold til forsikringer og reglerne i forbindelse med at optræde i rødt og hvidt. Eksempelvis fik spillerne i den gamle aftale 2500 kroner for en kvalifikationskamp, mens der er helt andre vilkår i forbindelse med træningskampe.

Det er den aftale, som spillerne vil have forbedret, hvis de igen skal spille for Danmark og er udgangspunktet i de forhandlinger, der nu er strandet mellem Spillerforeningen og DBU. Løses konflikten ikke, er der risiko for, at den udsolgte landskamp i den kommende uge mellem Danmark og Holland bliver aflyst.

Et kardinalpunkt i den i gangværende konflikt mellem spillerne og DBU er, hvordan spillerne skal aflønnes i fremtiden. Altså størrelsen på det honorar spillerne modtager for at spille på landsholdet.

Således viser de dokumenter, BT er i besiddelse af, at en spiller på det danske kvindelandshold aflønnes med 2500 kroner i honorar, hvis spilleren udtages til en EM, VM eller OL-kvalifikationskamp.

Lykkes det landsholdet at kvalificere sig til EM, VM eller OL, så modtager hver enkelt spiller yderligere 2500 per kamp, de har deltaget i undervejs i kvalifikationen.

De danske sølvhelte stod dog over for helt andre vilkår i den gamle aftale, når de stillede op for Danmark ved testkampe. Var testkampen på hjemmebane i Danmark fik kvinderne ikke løn, men i stedet 10 fribilletter i såkaldt kategori 1 samt otte VIP-billetter, som dog ikke inkluderer spisning efter landskampen.

Til sammenligning kan spillere for det danske herrelandshold ved en sejr på hjemmebane i kvalifikationskampe komme op på en aflønning på minimum 19.500 kroner og derudover en tilskuerbonus, der ved en udsolgt kamp som senest mod Polen kan få det samlede honorar helt op på omkring 56.000 kroner.

BT erfarer, at flertallet af de danske landsholdspillere tjener fra 1800 kroner og enkelte op til 20.000 om måneden i deres klubber. Det er undtaget stjerner som Pernille Harder og Line Røddik, der tjener væsentligt mere end især spillerne i den hjemlige liga.

Flere af landsholdspillerne er studerende og har ved siden af fodbolden studiejob for at få økonomien til at gå op. Af samme årsag har spillerne haft mulighed for at søge DBU om et stipendium, som en slags ekstra understøttelse fra unionen, viser BTs dokumenter.

Her har 18 spillere i den tidligere aftale fået månedlige stipendier varierende af 4000-, 3000 og 1000 kroner om måneden. Men stipendierne omfatter altså kun 18 udvalgte spillere årligt.

Pengene fra stipendierne skal ifølge den udløbne aftale give spillerne mulighed for at optimere deres daglige træning, restitution og for at få uddannelse, job og dagligdagen til at gå op med at være elitespiller på klub- og landshold.

Aflønningen repræsenterer blot dele de vilkår, som spillerne og DBU strides om lige nu, men det vil ifølge BTs oplysninger være et vigtigt punkt for på spillernes side for at kunne levere på højeste niveau og igen hente medaljer til Danmark. Dertil kommer forhandlinger af spillernes forsikringsforhold, og hvilken adgang spillerne har til behandling, kost og træningsforhold under landsholdssamlinger.

Et andet og meget afgørende punkt er, om DBU skal opfattes som spillernes arbejdsgiver, og at spillerne dermed bliver betragtet som arbejdstagere og derved kun kan forhandle kollektivt og ikke individuelt, som DBU ønsker.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Spillerforeningen til denne artikel. Heller ikke, hvilke krav spillerne har til en fremtidig aftale. Hos DBU fortæller kommunikationschef Jakob Høyer, af aftalen er et udtryk for, at der på kvindeområdet er væsentligt færre indtægter end hos herrerne. Noget, man arbejder på at ændre.

»Vi vil gerne gøre hele kagen større og skabe flere indtægter og større omsætning til kvindelandsholdet og dermed spillerne. Det er det, den nye aftale, vi gerne vil forhandle med Spillerforeningen, skal være ramme for,« siger han til BT.

Synes du, at aftalen er fair?
»Jeg ville ønske, der var endnu flere penge til kvindelandsholdet og til kvindefodbold generelt - og det arbejder vi benhårdt for. Flere penge til spillerne forudsætter flere indtægter fra sponsorer og fra billetindtægter, hvor der indtil nu har været gratis afgang og nu er betaling. Indtægterne på herreområdet er fem-ti gange større, og det, vi knokler på livet løs i DBU sammen med spillerne, er, at gøre kvindelandsholdet mere populært. Vi har fået flere indtægter nu, end vi havde for et halvt år siden - blandt andet med nye kommercielle partnere og udsolgt til næste fredags landskamp mod Holland. Jeg er overbevist om, at vi kan få flere indtægter til kvindelandsholdet og kvindefodbolden de næste år og de penge går også til spillerne.«

DBU har ifølge Jakob Høyer opfordret Spillerforeningen til at komme tilbage til forhandlingsbordet.

Tidligere har DBU hævdet, at Spillerforeningen er gået til forhandlingerne med et udspil, der indebærer fem til ti gange så store omkostninger som hidtil for DBU.