AaB har med al sandsynlighed sommerens første forstærkning på plads meget snart.

B.T. kan afsløre, at aalborgenserne er nået til enighed med Hobro-stjernen Don Deedson Louicius.

Endnu er intet skrevet under, men der mangler blot lægetjek og underskrift, før spilleren fra Haiti kan tjekke ind som ny spiller i Aalborg.

Don Deedson Loucius, der primært gør sig som højre kantspiller og angriber, har kontraktudløb med Hobro, når juni er forbi, så han kommer transferfrit til sin nye klub.

Dermed får AaB en spiller, der kender den række, som klubben er rykket ned i for første gang i historien, 1. division.

Den 22-årige offensivspiller kom til Danmark i 2019 og fik for alvor fodfæste i Hobro i sæsonen 2020/2021.

I 82 kampe for klubben er det blevet til 22 mål og otte oplæg, og især i den forgangne sæson har Don Deedson Louicius været flyvende med 10 mål og tre assister i 26 1. divisionskampe.

I pokalturneringen lavede han et enkelt mål i to kampe.

Nu skal AaB bare passere målstregen for at have sikret sig ham.

Andre læser også