Han havde lige sendt Danmark i Nations League-himlen som matchvinder mod Wales søndag aften.

Men hurtigt endte snakken på TV 2 at omhandle en helt særlig episode fra 2-4-nederlaget til Portugal i torsdags. 

Efter kampen i Parken var der en batalje mellem Højlund og den portugisiske landstræner Jorge Jesus, der gik verden rundt. 

Flere har tolket det som om, at Højlund gjorde det, fordi han forsvarede sit store idol Cristiano Ronaldo, som han med egne ord selv hyldede ved at juble som Ronaldo, da han scorede mod Portugal.

»Jublen var en hyldest til Cristiano, og skubbet har egentligt ikke noget at gøre med det,« siger han til TV 2. 

»Det var, fordi han (Jesus, red.) ikke ville kigge mig ind i øjnene. Det er dårlig sportsmanship, og jeg synes, man godt må give hinanden hånden. Jeg fik et meget koldt skub i brystet, og han kiggede bare forbi. Derfor gjorde jeg lige opmærksom på, at 'hey, er vi seriøse her?',« forklarer Højlund om bataljen, som har taget sociale medier med storm. 

Højlund har modtaget et hav af beskeder i sin indbakke efter episoden, lød det på TV 2.

Du kan læse B.T.s dom og karakterer fra 1-0-sejren over Wales, der kan vise sig helt vital for Danmark.