I Spanien har de undret sig i årevis.
Hvordan kunne det være, at Daniel Wass ikke spillede nogen rolle på det danske landshold?
Det er der flere årsager til, men nu må tiden vist være inde til, at stamspilleren fra en af de største klubber i verdens stærkeste liga også får en fast plads på det danske landshold. Ikke fordi han spillede nogen specielt fantastisk kamp mod Gibraltar, men fordi det efterhånden vil være absurd at se bort fra hans præstationer for Valencia.
Daniel Wass er 30 år gammel og spiller på femte sæson en betydende rolle i den spanske liga. Først voksede han sig stor i den galiciske provinsklub Celta de Vigo, og siden sidste sommer har han tørnet ud for Valencia, der regnes blandt de fem største klubber i Spanien.
I sidste sæson spillede han tæt ved 50 kampe for Valencia og toppede en god sæson med at være med i klubbens største triumf i mere end 10 år: sejren over selveste FC Barcelona i Copa del Rey-finalen.
I denne sæson har Daniel Wass spillet 90 minutter i hver af Valencias første tre kampe. Det kan jo ikke passe, at der ikke er plads på landsholdet til sådan en profil.
En stor del af problemet i forhold til Wass og landsholdet har været at finde ud af, hvilken position han skulle spille. Han har spillet på begge backs, på kanten og på den centrale midtbane. Ganske som tilfældet har været på hans spanske klubhold.
Som udgangspunkt er det en styrke at kunne spille flere pladser, men alsidigheden kan også udvikle sig til en forbandelse. Det har det gjort for Wass på landsholdet.
Under Morten Olsen spillede Wass blot 12 landskampe i løbet af fire år fra debuten i 2011 frem til udekampen mod Portugal fire et halvt år senere. Den tabte Danmark med 0-1, hvilket var kraftigt medvirkende til, at Danmark ikke kom med til EM-slutrunden i Frankrig.
Her spillede Wass en elendig kamp på den centrale midtbane.
Siden fik han i efteråret 2016 et par chancer, som ingen chancer var, og så kom de dumme sager med et par afbud, som Åge Hareide med rette tog ilde op. Hermed var Wass ude i kulden i et par år. Han var godt nok udtaget til bruttotruppen til VM-slutrunden i Rusland i 2018, men alle vidste, at han ikke ville blive udtaget til den endelige trup.
Samme skæbne overgik i øvrigt Pierre-Emile Højbjerg.
Men Højbjerg viste vejen med en række karakterfaste indsatser for Southampton i Premier League, hvilket Hareide til sidst lod sig overbevise af. Højbjerg var simpelthen umulig at komme uden om og har nu en fast plads på midtbanen.
Ud fra de samme præmisser må situationen nu være den, at Hareide ikke længere kan se bort fra Daniel Wass til pladsen som højre back. Henrik Dalsgaard og Peter Ankersen har begge gjort det solidt, men de spiller bare begge to på et noget lavere niveau end Wass til daglig.
Ja, Ankersen spiller slet ikke i øjeblikket.
Det er en uomgængelig del af Daniel Wass' landsholdsbagage, at han har spillet dårligt i mange af sine 18 landskampe. Men det er lige så indiskutabelt, at han hver gang må have følt, at han var til eksamen. På den position, der tilfældigvis var ledig den pågældende dag.
Den slags er sjældent befordrende for den gode præstation. Det har det ikke været for Wass.
Men nu ligger stampladsen efter min mening lige til højrebenet. Der er lukket på den centrale midtbane, hvor Højbjerg, Thomas Delaney og Christian Eriksen har etableret sig, men pladsen som højre back er åben for den spiller, der har været en af dansk fodbolds allerbedste internationale fodboldhistorier i de senere år. På klubplan.
Nu må det være på tide, at Daniel Wass efter otte år i periferien af landsholdet også bliver en succes for sit landshold. Det er nu eller aldrig, og det vil være et enormt tilbageslag for hans muligheder, hvis han bliver bænket mod Georgien.
Efter min mening vil det også være en kæmpe fejldisposition.
