Jeg var på Amex Stadium i Brighton sidste weekend. Som en del af mit engelske stadion-projekt, der går ud på, at jeg skal have besøgt alle stadioner i de to bedste rækker.

Nu er Premier League-pladen fuld. Men det er nu ikke det, denne klumme skal handle om. Jeg kunne bare ikke lade være med at nævne det.

Den skal handle om Liverpools Virgil van Dijk, som jeg i bogstaveligste forstand oplevede fra et nyt perspektiv. Jeg kommenterede nemlig ikke Liverpools kamp nede i Brighton. Jeg sad på de almindelige tilskuerpladser. Jeg sad nærmest lige bag Liverpools udskiftningsbænk, i niveau med banen.

På så tæt hold oplever man spillet og spillerne anderledes end vi normalt gør fra vores kommentator-positioner højt til vejrs. Herfra kunne jeg se, høre og fornemme nogle helt andre ting.

Ham, jeg fornemmede allerstærkest, var Liverpools Van Dijk. Jeg vidste jo godt, at han var god. Formentligt verdens bedste på sin position. Men at han i den grad styrer alt, hvad Liverpool foretager sig, var faktisk nyt for mig.

Når Liverpool forsvarer, har Van Dijk et øje på hver finger. Han holder konstant øje med forsvarslinjen, med de centrale midtbanespilleres placering, med afstanden ned til målmanden. Med det hele.

Og er der noget, han ikke er tilfreds med, så får de andre en melding. Uanset hvad de hedder. Jeg har ikke set noget lignende i Premier League siden John Terry var på toppen.

Selv vinder Virgil van Dijk 90 pct. af sine hovedstødsdueller og nærkampe. Det kan se dovent ud, når den store mand bevæger sig rundt på banen, men han kan godt slå turboen til, når det er nødvendigt.

Foto: DYLAN MARTINEZ
Vis mere

Spørg bare Wolverhamptons Armand Traoré, hvordan det gik ham i en løbeduel mod Van Dijk for nylig. Og Traoré anses ellers for at være Premiers Leagues absolut hurtigste spiller.

Van Dijk styrer også Liverpools opspil. Ikke kombinationerne oppe omkring straffesparksfeltet, dog ikke, men alt spillet nede fra forsvarskæden. Det er ham, der dirigerer Andy Robertson og Trent Alexander-Arnold frem og tilbage, og ham, der vinker en af midtbanespillerne skal gå ned i banen, så Liverpool kan lave et opspil fra bagkæden med tre spillere. Med anvisninger, tilråb og attituder.

Nogle gange skal man lige minde sig selv om, at Van Dijk kun har været i Liverpool i et år, for det kan godt tage tid at etablere sig som den absolutte førerhund. Han kom trods alt fra lille Southampton og fra et land, der ikke har deltaget i de store slutrunder i de senere år.

Han kom også på bagkant af et turbulent 2017, hvor han var skadet i foråret og spillede videre for Southampton under protest i efteråret. Det gjorde han på et moderat niveau, mens han ventede på at komme til Liverpool. Det kom han så, i januar 2018, på en rekord-transfer. Liverpool betalte over 70 millioner pund for Van Dijk.

Det er rimeligt at sige, at Liverpool og Van Dijk lige skulle se hinanden an, men fra starten af denne sæson har der ikke været nogen tvivl om Van Dijks status. Det er ham, der bestemmer det hele. Også selv om Jordan Henderson og James Milner bærer anførerbindet.

Van Dijk er bare anfører uden armbind. Samtlige af Liverpools centrale forsvarsspillere bliver bedre af at spille sammen med Virgil van Dijk, fordi de ved, at de i princippet bare skal gøre, som han siger. Af samme årsag kunne også den normale midtbanespiller Fabinho levere en fejlfri kamp som Van Dijks makker i kampen mod Brighton.

Hvis nogen stadig skulle være i tvivl om den store hollænders betydning, kan man bare tjekke, hvordan det gik i de to eneste kampe i sæsonen, hvor Van Dijk ikke var med. Rigtigt gættet! 1-2 mod Chelsea i Liga Cup’en og 1-2 mod Woverhampton i FA Cup’en. Det er næsten skræmmende, og hvordan skal det dog gå Liverpool i den første Champions League-ottendedelsfinale mod Bayern München, hvor van Dijk er ude med karantæne.

Den tid, den sorg. Her og nu gælder det Liverpool og jagten på det engelske mesterskab. I dag kommenterer jeg førerholdets kamp på Anfield mod Crystal Palace. Anfield er stedet at være i Premier League i øjeblikket, og alt tegner til tre point til Liverpool.

Foto: CARL RECINE
Vis mere

Med Van Dijk som defensiv general ved løjtnanterne oppe foran nemlig, at et enkelt mål formentligt er nok. Ligesom i lørdags mod Brighton.

I 10 hjemmekampe i Premier League har Liverpool blot lukket tre betydningsløse mål ind, og nede i målet må Allison stå og spørge sig selv om, hvordan det kan være, at han stadig har lukket færre mål ind på Anfield som Liverpool-målmand end han gjorde i sin ene kamp som Roma-målmand.

Svaret får han, hvis han løfter hovedet og kigger på spilleren med nummer 4 og navnet VIRGIL på ryggen.