Bruuns blog: Han bliver bedre og bedre

Daniel Wass’ karriere bliver bare bedre og bedre.

I en alder af 32 år står han det bedste sted nogensinde. Fast mand på landsholdet og netop tiltrådt i en af Europas største klubber. Wass er et strålende eksempel på, at ikke alle fodboldspillere topper i midten af tyverne.

Skiftet til de spanske mestre fra Atlético Madrid har været hjulpet godt på vej af diverse heldige omstændigheder. For hvis ikke Newcastle United havde fået saudiarabiske ejere i efteråret 2021, havde Atléticos højre back, Kieran Trippier, næppe forladt den spanske hovedstad med øjeblikkeligt varsel i begyndelsen af januar.

Så havde Atlético ikke haft akut brug for en højre back. Og så var Daniel Wass nok ikke endt i det, man roligt kan kalde for en af Europas allerstørste klubber.

Det kan danske Wass imidlertid være ligeglad med. For nu var det ham, der blev peget på. Hans forhandlingssituation var gunstig, eftersom hans kontrakt med Valencia stod til at udløbe om et halvt år, men Atlético havde jo aldrig hentet ham, hvis ikke de mente, at han var den bedste løsning.

Sådan arbejder klubbens legendariske trænerskikkelse, Diego Simeone, ikke. Han vil kun have de bedste. Og så vil han gerne have spillere, der kan udfylde flere roller.

Den udtryksfulde argentiner opererer typisk med en ganske lille trup af spillere, hvilket gør, at det for en Simeone-spiller er nødvendigt at kunne udfylde flere positioner på banen. Og hvis der er noget, Daniel Wass kan, er det netop det. Det blev også fremhævet i Atléticos pressemeddelelse i torsdags, at danskeren kan spille på så mange pladser.

Jeg kan godt glæde mig over, at Wass’ alsidighed er endt med at være en velsignelse. For det var længe hans forbandelse. I hvert fald i forhold til landsholdet. For hvad skulle han egentlig spille?

I udgangspunktet er Daniel Wass højre back. Det var også det, han altid spillede i de tidlige år i Brøndby. Men det har ændret sig i de udenlandske klubber, han har opholdt sig i.

Her har han optrådt i både den ene og den anden side af banen, snart som back, snart længere fremme. Og såmænd også på den centrale midtbane.

Det spillede han ofte i sin franske klub Evian. Wass kan ikke spille centerback, han kan ikke spille helt fremme, og jeg vil heller ikke tro, at han er særlig god til at stå på mål.

Det er bemærkelsesværdigt, at betragte Daniel Wass’ karriere på landsholdet. For det tog ham otte år at opnå sine første 20 landskampe. Og halvandet år at nå de 20 næste! Det er markant.

Daniel Wass vil sikkert hævde, at han er blevet misforstået af et par af Danmarks tidligere landstrænere, og det kan sagtens være. Han havde i hvert fald umådeligt svært ved at finde sig til rette i rødt og hvidt.

Morten Olsen prøvede at finde plads til ham, men de gange, Wass fik chancen på den centrale midtbane, gik det rent galt. Jeg husker med gru en kamp nede i Portugal, som Danmark tabte 0-1, hvor Wass skøjtede rundt. På højre back foretrak Olsen altid Lars Jacobsen.

Billedet ændrede sig ikke under Åge Hareide. Danmarks norske landstræner var mere begejstret for den fysisk stærke Henrik Dalsgaard på højre back, og Wass blev derfor aldrig andet end en marginalfigur.

I en periode var han nærmest i bad standing efter at have meldt fra til et par juni-landskampe på grund af træthed. Jeg havde samme tanke som Hareide: At de kampe havde Wass nok ikke meldt fra til, hvis han havde haft udsigt til at starte inde.

Daniel Wass var så langt fra holdet, at han end ikke kom med i truppen til VM-slutrunden i Rusland i 2018. Han var dårligt nok i betragtning. Og hvis EM-slutrunden var blevet afviklet som planlagt, nemlig i sommeren 2020 med Hareide som landstræner, havde han ikke fået nogen fremtrædende rolle. Det fik han til gengæld fra det øjeblik, Kasper Hjulmand tog over som landstræner.

Her er det vigtigt at pointere, at Wass’ sene gennembrud ikke kun handlede om den givne landstræners filosofi. Det skyldtes i mindst lige så høj grad Wass’ eget niveau. Han var simpelthen en dygtigere spiller i 2020, da Hjulmand tog over, end i 2016 og i 2018. Og nu er han nok endnu en tand bedre.

Det er også derfor, hans spanske klubskifter hver gang har peget i den rigtige retning. Først tre sæsoner i den galiciske midterklub Celta de Vigo. Dernæst tre en halv sæson i den ganske vist noget falmede storklub Valencia. Og nu venter selveste Atlético Madrid.

I alle sine sæsoner i den spanske liga har Wass været fast mand. Ikke på den samme position. Men forskellige steder på banen. Med sin efterhånden store rutine, sin taktiske kløgt og sin ro på bolden har han været mand for at løse enhver situation. På mange måder enhver træners drøm af en spiller. Det er blandt andet det, Diego Simeone har haft øje på.

Det må glæde enhver fodbolddansker, at Daniel Wass nu er endt hos de spanske mestre. For mit eget vedkommende er klubskiftet forbundet med en ganske særlig forventning, for min første kommentatoropgave på TV 2 bliver nemlig storkampen om en uge på Camp Nou mellem FC Barcelona og Atlético Madrid. Det kunne være fedt, hvis Wass og jeg debuterer for hver vores nye arbejdsgiver på den samme dag.