FC Midtjylland skulle aldrig have forlænget Jakob Poulsens kontrakt.

Det er vist det eneste, man med nogenlunde sikkerhed kan fastslå i den spegede sag mellem Superligaens ubesejrede tophold og holdets nu forhenværende anfører.

FC Midtjylland forlængede i februar Poulsens kontrakt tilsat de sædvanlige pr-paroler om, 'at han er altså 35 år, men han spiller som ung og frisk landsholdsspiller'.

Blot et halvt år senere kunne Jakob Poulsen så konstatere, at han var sat af holdet. Uden udsigt til at komme tilbage.

Det havde ingen set komme, og da slet ikke Poulsen selv, eftersom han var en af de dominerende figurer, da FC Midtjylland for blot et par måneder siden vandt pokalfinalen efter 120 opslidende minutter mod Brøndby.

Hvad pokker er der sket?

Der er i hvert fald ikke sket det, at midtjyderne har hentet nye folk til midtbanen. Her er konkurrenterne de samme som i sidste sæson. Det er Tim Sparv, Frank Onyeka og Simon Okosun, og ingen af dem har imponeret.

Så er der den mulighed, at Jakob Poulsen skulle være blevet usandsynlig dårlig i løbet af meget kort tid. Jeg har ladet mig fortælle, at anføreren ikke var særlig god i FC Midtjyllands testkampe op til sæsonen, men det er sædvanligvis sådan, at de rutinerede spillere i en trup kan tillade sig at tage den med ro i den slags kampe. Fordi det jo først er i turneringen, det gælder.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Sådan har cheftræner Kenneth Andersen åbenbart ikke set på det, for da FC Midtjylland stillede op til sæsonens første turneringskamp mod Esbjerg, var det uden Poulsen.

De undrende spørgsmål blev i første omgang fejet af bordet med et par afvæbnende bemærkninger om, at 'Jakob Poulsen jo ikke kan spille alle kampe længere', og 'at vi skal fordele ressourcerne her i starten', men det viste sig at være det rene spin.

Poulsen selv var heller ikke med på den galej, for han var tydeligt utilfreds med situationen. Det havde han også grund til at være, for de efterfølgende kampe understregede, at anføreren simpelthen var sat af holdet.

I det første Europa League-opgør mod Rangers sad han på bænken i 90 minutter, og på vej hjem i bilen fra Herning sad jeg og tænkte, at 'hvis Jakob Poulsen ikke skal starte inde mod Horsens om tre dage, så er der jo et eller andet galt'.

Det skulle han så ikke. Kort før kampen udsendte FCM nemlig endnu en pressemeddelelse vedrørende Poulsen, som efter eget ønske havde fået lov til at se sig om efter en anden klub. Uden tvivl efter at have fået at vide, at han heller ikke skulle spille mod Horsens.

Det sker jo ofte, at en spiller bliver til overs og søger væk, men det sker sørme ikke ret tit, at en anfører og et klub-ikon bare bliver bænket på den måde. Fra den ene dag til den anden.

I FC Midtjylland forsøger man nu at dreje den derhen, at det er af respekt for Jakob Poulsen, at man imødekommer hans ønske om at komme væk, men Poulsen vil jo kun væk, fordi han føler sig dårligt behandlet.

Sagen havde nok været anderledes, hvis vi andre havde haft en chance for at se, hvad der var galt. Sådan var det jo i tilfældene med Rasmus Würtz i AaB og William Kvist i FC København.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Her kunne alle se, at deres ben ikke længere kunne bære dem, og i begge tilfælde opstod der en konsensus mellem klub, træner og spiller om, at de gamle drenge måtte træde et skridt tilbage. Hvorefter de begge to fik den flotte afsked med klubben, som en spiller fortjener efter mange år på toppen.

FC Midtjylland vil nok sige, at det kunne Jakob Poulsen også have fået, hvis han var blevet. Men i modsætning til Würtz og Kvist fik Poulsen aldrig en chance for at spille sig af holdet.

Jakob Poulsen startede i 17 ud af FC Midtjyllands 18 kampe i foråret. Så gik der en sommer. Og så var anføreren pludselig ude i kulden. Hvis der ikke stikker noget under, som offentligheden ikke har fået noget at vide om, så vil jeg kalde forløbet uværdigt.

FC Midtjylland er en klub, der gerne vil kendes ved sine meget familiære værdier, og så dropper man ikke bare sin anfører på den måde. Man giver ham en chance.