En af de mest trættende klicheer om AGF er, at hver gang holdet vinder tre kampe i træk, så tror alle i Aarhus, at De Hvi'e er på vej i Champions League.

Derfor er det ikke det, jeg skriver.

Til gengæld vil jeg gerne postulere, at AGF's nuværende hold er det bedste i mere end 20 år. Det er ikke nogen euforisk melding. Det er en vurdering bygget på den samme realisme, som AGF's træner, David Nielsen, har til begivenhederne på banen. Han er hverken drømmer eller gambler. Han er realist.

Jeg er ikke fan af AGF. Det kan man ikke være efter at have tilbragt et fodboldliv i en konkurrerende klub. Men jeg er aarhusianer og har fulgt Byens Hold siden slutningen af 80'erne. Så jeg ved, hvad jeg snakker om.

Foto: NILS MEILVANG
Vis mere

Det bedste AGF-hold i nyere tid var det, der blev nr. 2 i Superligaen og vandt pokalen i 1996. Med Peter Rudbæk på trænerbænken. Og med målmand Lars Windfeld, Torben Piechnik, Stig Tøfting, Thomas Thorninger med flere på banen. Det hold var et mirakuløst Mogens Krogh-mål fra at blive danske mestre.

Lige siden har AGF svinget mellem middelmådighed og elendighed. Med de tre ophold i den næstbedste række som lavpunkterne. AGF var nogen, man grinede ad eller havde ondt af. Som skilsmissebarnet sagde: »Jeg vil helst være hos AGF, for de slår aldrig nogen.«

Sådan er det ikke længere. For i dette efterår er brikkerne faldet på plads i en sådan grad, at AGF uden tvivl kommer med i slutspillet for første gang. AGF er simpelthen blevet stabile.

Derfor havde folk heller ikke ret, når de sagde, at 3-4 nederlaget til Silkeborg for en måned siden var 'typisk AGF'. Det var det ikke. Det var reelt den eneste smutter i hele efteråret.

AGF's gode sæson skyldes både godt arbejde på og uden for banen. Sportschef Peter 'PC' Christiansen har købt godt ind. Han har med sikker hånd hentet spillere ind til holdets svage punkter.

For eksempel var det fremragende set at hente Nicolai Poulsen i Randers, så man var på forkant med den situation, der opstod, da Jens Stage blev headhuntet af FC København. Poulsen har været markant for AGF som den lydløse terrorist på den bageste midtbane. Han skal bare lave lidt færre frispark.

Det er langtfra alle de nye spillere, der er braget ind på AGF's førstehold, men det er et sundhedstegn. For de har skærpet konkurrencen i en sådan grad, at AGF's trup måske er den bredeste i hele Superligaen.

Hverken Nicklas Helenius, Gift Links, Kevin Diks, Zach Duncan eller Alex Gersbach har spillet sig ind i startopstillingen, men de har bidraget til at gøre deres konkurrenter bedre.

Den unge AGF'er, Sebastian Hausner, i duel med Brøndbys Kamil Wilczek
Den unge AGF'er, Sebastian Hausner, i duel med Brøndbys Kamil Wilczek Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Tilmed er der flere spillere fra AGF's egen ungdomsafdeling, der har meldt sig ind i kampen. Tidligere på foråret lovede Peter Christiansen i en studiesnak på 6'eren, at flere af AGF's unge spillere 'nok skulle få spilletid' i løbet af efteråret.

Det tillod jeg mig at betvivle, men 'PC' fik ret. Det bedste eksempel er Sebastian Hausner, der har fortrængt etablerede Superliganavne som Frederik Tingager og Jesper Juelsgaard. Det er godt nyt fra en forsømt front.

Det er selvfølgelig ikke bredde, det hele. For AGF har et par spillere, som har leveret deciderede toppræstationer. Anfører Nicklas Backman har været uundværlig i det centrale forsvar, og længere fremme har Mustapha Bundu skabt skræk og rædsel med sin gennembrudskraft. Den slags skal der til.

Den absolutte nøgleperson bag AGF's opblomstring er dog cheftræner David Nielsen, som har vist sig at have den helt rette personlighed til en klub som AGF. Nielsen kan godt bruge store ord, når det stikker ham, men først og sidst er han pragmatiker.

Han går hverken efter mest boldbesiddelse eller flest pasninger på modstandernes halvdel. Han går efter at vinde.

AGF's spillere må gerne kunne noget ekstra, men hvis ikke de arbejder nok i holdets tjeneste, så er det ud. Exit Tobias Sana. For nu at bruge et af David Nielsens egne yndlingsudtryk, så er han nådesløs i den slags situationer.

Lige nu er samme David Nielsen imidlertid også AGF's største problem. Fordi klubben endnu ikke har forlænget hans kontrakt, der udløber til sommer. Direktør Jacob Nielsen har været afventende, men det har betydet, at de fleste trumfer nu sidder hos træner David Nielsen.

En forlængelse kan derfor blive dyr. Men det kan blive endnu dyrere for AGF at lade være. Når man nu endelig har fundet den rigtige træner.