KOMMENTAR
Lige nu er det en fornøjelse at være dansker og arbejde med Premier League. De danske spillere har nemlig masser af succes.
Blot lige for at få det sat på plads, så er det sådan noget, en dansk fodbold-kommentator glæder sig over. Vi holder af de danske spillere og håber, at det går dem godt, men vi bedømmer dem på samme grundlag som alle andre spillere. Nemlig på præstationen. Intet andet.
Derfor er det også så dejligt helt nøgternt at kunne konstatere, at alle syv danskere i Premier League er stamspillere. Sådan har det jo langt fra altid været.
Vi kan for eksempel gå tilbage til sæsonen 2013/14, hvor Daniel Agger mistede sin plads i Liverpool, hvor Nicklas Bendtner var milevidt fra holdet i Arsenal, hvor Jores Okore var alvorligt skadet, hvor William Kvist blev en hurtigt glemt overgangsfigur i Fulham, hvor Thomas Sørensen var degraderet til permanent reserve i Stoke, hvor det samme var tilfældet for Anders Lindegaard i Manchester United, og hvor Andreas Cornelius i Cardiff og Nicklas Helenius i Aston Villa bare slet ikke kunne klare sig. Dengang var Christian Eriksen den eneste indiskutable danske succes-historie.
I dag er det helt anderledes. Christian Eriksen fortsætter bare med at være en af Tottenhams største profiler. Danskeren bliver bedre og bedre for hver sæson, og frisparksmålet til 2-2 mod Juventus i sidste uges Champions League opgør markerede nok et højdepunkt for Kong Christian af Danmark.
Kasper Schmeichel ligger ikke langt efter. Danskeren er vice-anfører i Leicester og placeret helt i toppen af hierarkiet i en klub, der har etableret sig som den bedste af klubberne lige under de største. En god nyhed for Schmeichel er, at han også vogtede målet i FA Cup’en i sidste weekend. Leicester kan sagtens nå til finalen, og så bliver det i givet fald med Schmeichel i mål. Danskeren blev sparet i de tidlige runder af FA Cup’en.
Man kan mene, at det i tilfældene Eriksen og Schmeichel ”bare” er gået som forventet, men det er det ikke for Andreas Christensen i Chelsea. AC er sæsonens store overraskelse i London-klubben, for alle havde regnet med, at han skulle være reserve for David Luiz. Men det skulle han bare ikke. Nu er det Luiz, der er reserve for Christensen, der på rekordtid er blevet en af Antonio Contes vigtigste spillere. Og det ændrer en enkelt fejlpasning mod FC Barcelona ikke på.
Pierre-Emile Højbjergs sæson har været mærkelig. Danskeren var helt ude i kulden fra sæsonstarten, uden at nogen gav nogen forklaring. Heller ikke Højbjerg selv. Først i slutningen af november mod Everton fik han chancen fra start, og siden er den energiske fyr den midtbanespiller, der har fået mest spilletid i Southampton. Hans klub gennemlever en problematisk sæson, men Højbjerg er kommet fornemt igennem en svær periode.
Danskerklubben Huddersfield har det også svært, men det er helt som forventet. Faktisk kan man sagtens argumentere for, at oprykkerne har klaret sig bedre end forventet, og det samme kan i høj grad siges om både Jonas Lössl og Mathias 'Zanka' Jørgensen. De har begge to lavet deres fejl, bevares, men når man efter 27 runder har spillet samtlige minutter for sin klub, så har man gjort noget rigtigt. Og det er sådan, det er for både Lössl og Jørgensen.
Philip Billing var til gengæld ude med en skade i længere tid, men den ”ukendte dansker” er tilbage og er en af de Huddersfield-spillere, der vil være mest interessant for andre Premier League klubber i tilfælde af nedrykning. Den blot 21-årige midtbanespiller har et enormt potentiale, senest demonstreret med en selvsikker indsats i FA Cup’en mod Manchester United.
I min begejstring skal jeg naturligvis nævne Jakob Haugaard i Stoke og Anders Lindegaard i Burnley. De er begge hentet ind som deciderede reserve-målmænd, og det er præcis den rolle, de udfylder i øjeblikket. Ingen havde regnet med, at de skulle have spilletid, vel ikke engang dem selv.
Derfor er det rimeligt at konkludere, at der er fuldt hus på det danske succes-barometer i Premier League.
