KOMMENTAR
'We deserved it in a different way'
Som han stod der med sit røde skæg, sit bistre blik og sit massive korpus manglede Burnley-manager Sean Dyche bare et træben og en klap for det ene øje, så havde han mest af alt mindet om en sørøver fra de syv have.
Der var også mange, der mente, at Burnleys uafgjorte resultat på Anfield i sidste weekend var det rene pirateri, forstået på den måde, at Sean Dyches tropper på ingen måde havde fortjent det ene point. De havde røvet det.
Se højdepunkterne fra Liverpool-Burnley herunder...
Og det var derfor, at Sean Dyche brugte formuleringen, at vi fortjente vores point på ”en anderledes måde”. Med den anderledes måde sigtede den stoute Dyche uden tvivl til alle de statistiske opgørelser, der for den uvidende fodboldbetragter anses for at være fodboldkampenes facitlister.
Liverpool havde nemlig bolden i 71 procent af tiden, de havde 35 afslutninger mod Burnleys fem og 12 hjørnespark mod Burnleys to. Med andre ord; Liverpool havde fortjent at vinde. Og for nu at blive i klichéernes verden, så affærdigede mange Burnleys præstation med, at ”de parkerede jo bare bussen”. Underforstået: At det kan enhver jo gøre.
Men det kan enhver ikke. Burnleys præstation var en opvisning i den ædle forsvarskunst. Og jeg er enig med Sean Dyche (billedet): Burnley fortjente deres point på Anfield.
I dag er det sådan, at de største og rigeste klubber har deres primære fokus på offensiven. Næsten alle de store spillerhandler drejer sig om angribere eller kreative midtbanespillere, og når Manchester City henter en række nye backs, så taler alle om, hvad de kan fremad banen. Det er også godt nok, men hvis de mindre klubber skal kunne klare sig i den ulige konkurrence mod de stenrige topklubber, så nytter det jo ikke noget, at de satser på at gøre præcis de samme ting…bare væsentligt dårligere.
Derfor har vi starten af denne sæson set flere af de mindre klubber have succes med en udpræget defensiv strategi. West Bromwich har i flere sæsoner udmærket sig ved at spille den bedste forsvars-fodbold i England, i sidste sæson lykkedes det for Burnley at overleve i Premier League via en stærk defensiv, og få timer efter Burnleys flotte 1-1 kamp ude mod Liverpool, lykkedes det for Swansea at spille 0-0 mod Tottenham på Wembley.
Hvis vi holder fast ved Burnley, hvad er det så, de gør? De satser på arbejdsomme, defensivt orienterede spillere på næsten alle positioner. Burnleys to backs Matthew Lowton og Stephen Ward er ikke som udgangspunkt spektakulære angrebsvåben, men de er godt nok pålidelige forsvarsspillere. Det samme kan siges om den centrale forsvarsduo Benjamin Mee og James Tarkowski. Det er ikke store navne, men det er folk, man kan stole på, stærke i luften, hårde i nærkampene og med en never-say-die-attitude, der gør, at de ind imellem får blokeret de vildeste bolde.
Mee har været i Burnley i årevis og kender kulturen, mens Tarkowski blev hentet ind i februar og gik i lære i et halvt år, inden han fra denne sæsons begyndelse skulle være klar til at afløse Michael Keane, der blev solgt til Everton.
På midtbanen er filosofien den samme. Her bruger Dyche folk, der kan forsvare. På de centrale positioner spiller Steven Defour og Jack Cork, og de sørger for at dække rummet foran forsvaret af, før de så meget som tænker på at gå med i et angreb. Kanterne er besat med lidt mere opfindsomme folk, men udgangspunktet er det samme: Man forsvarer, før man angriber.
Specielt i udekampene mod de store hold benytter hold som West Bromwich, Swansea og andre den samme filosofi. Her står de lavt på banen og er komfortable med det, fordi de ved, at det ikke betyder noget, at de andre har bolden i ufarlige områder, at de andre sparker på mål fra umulige positioner og at de andre får en masse hjørnespark, som alligevel bliver afværget.
Det lykkes jo ikke hver gang, men Burnley og andre har i hvert fald vist, at der er point at hente for de hold, der kan sætte en stærk defensiv sammen. Så stærk, at den kan holde til 90 minutters forsvarskunst.
