Mit svage punkt for Nicklas Bendtner stammer fra den 22. december 2007, da den dengang 19-årige danske angriber blev skiftet ind og scorede Arsenals sejrsmål imod Tottenham.
Med sin første boldberøring. På et hovedstød så kraftfuldt, at jeg sjældent har set noget lignende.
Nicklas Bendtner kredser også om målet flere gange i sin nye bog 'Begge sider'. Fordi det stadig står som højdepunktet i hans klubkarriere. Og fordi det indikerede, at en verdensklasseangriber var født.
'Begge sider' er Bendtners version. Det er hans tilbageblik på en fodboldkarriere, der lovede så meget. Og holdt en del.
...han har haft en flot karriere. Ingen tvivl om det. Men rakte det nu til så meget mere, når det kom til stykket?...Morten Bruun
Den ene side er, at Bendtner har spillet 176 kampe for Arsenal og i alt er noteret for over 400 kampe i en klubkarriere på højt plan. Plus 81 landskampe og 30 mål for Danmark. Den anden side er det potentiale, der aldrig blev realiseret. Eller blev det?
Vi skal passe på med at gøre historien om Bendtner bedre, end den er. Altså at betragte det som en kendsgerning, at »hvis det ikke havde været for alle skaderne og den useriøse livsstil, så var Nicklas Bendtner blevet en verdensklasseangriber.«
Det er ellers en konklusion, der er nærliggende, når man læser om de serier af drukture, Bendtner har udsat sin krop for. Det kan ikke have været sundt, men spørgsmålet er, om hans hang til sprut, natklubber og kvinder blev årsagen til, at hans karriere aldrig bragte ham helt til tops.
Måske var eskapaderne i højere grad en virkning end en årsag. Måske bliver virkeligheden overgået af myten.

Efter at have læst 'Begge sider' står det nemlig klart, at Nicklas Bendtner er en utålmodig sjæl, og at byturene ofte har været hans flugt fra fodboldhverdagen, når tingene ikke altid gik efter hans hoved.
Nicklas Bendtner har bestemt ikke gjort det lettere for sig selv med sin livsstil, men på sine gamle dage blev Arsenals manager Arsène Wenger mere og mere rummelig overfor den slags. Så længe hans folk præsterede på banen.
Det gjorde Bendtner til en vis grad, men aldrig på et niveau, der fik Wenger til at droppe Robin van Persie. Den danske angriber fik masser af chancer i Arsenal, men udnyttede dem kun til dels. Førsteangriber blev han aldrig.
Nicklas Bendtner er i sin bog inde på, at sommeren 2010 bliver skæbnesvanger. Fordi han på grund af en skade aldrig burde være taget med Danmark til VM-slutrunden i Sydafrika og derfor aldrig fik brugt sine to bedste sæsoner i Arsenal som afsæt til den helt store internationale karriere.
...han havde nemlig ikke klassen til at tage det sidste skridt op mod verdenstoppen...Morten Bruun
I stedet kom Bendtner til at føre en nomadetilværelse i jagten på det store internationale gennembrud, der aldrig kom. På landsholdet oplevede Bendtner adskillige stjernestunder, men aldrig på klubplan. Jo, da han kom til Norge, men med al respekt; den norske liga er dårligere end den danske.
Fair play til Bendtner. Han har haft en flot karriere. Ingen tvivl om det. Men rakte det nu til så meget mere, når det kom til stykket?
Det er det, jeg stiller spørgsmål ved, inden det kommer til at fremstå som en vedtaget kendsgerning, at han var en potentiel verdensklasseangriber.
For mig at se var Bendtner en meget talentfuld angriber med en sjælden kombination af fysisk styrke, hurtighed og skarpsindighed, men han manglede to helt afgørende ingredienser for at blive en international topspiller: Selvdisciplin og stabilitet.

I den internationale fodboldverden er der mange som Bendtner. Unge angribere, som lover en masse, men som ikke kan holde kadencen.
Som scorer masser af mål i korte perioder, men som bliver regnet ud og som mangler den afgørende klasse i det lange løb. Derfor må vi i Danmark også være realistiske omkring Nicklas Bendtner og hans evner. I min optik havde han nemlig ikke klassen til at tage det sidste skridt op mod verdenstoppen.
På en måde kan det være bekvemt at mene det modsatte – som i alle tilfælde er en gratis omgang – men spørgsmålet er alligevel, om det ikke i den sidste ende tjener Bendtners eftermæle bedst at få gjort op med myten om hans potentielle verdensklasse.
Bendtner var god. Men så god var han ikke.